Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Svenskerne kommer, frygter Dansk Folkeparti. Her foto fra et halvmaraton-løb, der førte folk over Øresundsbroen. Og tilbage igen.
Foto: Jens Dresling

Svenskerne kommer, frygter Dansk Folkeparti. Her foto fra et halvmaraton-løb, der førte folk over Øresundsbroen. Og tilbage igen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DF frygter folkevandring fra Sverige

Indvandringen til Sverige er en tikkende bombe for Danmark, mener Dansk Folkeparti, der vil ændre reglerne for det nordiske samarbejde.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indvandringen til Sverige er så massiv, at det blot er et spørgsmål om tid, før det svenske velfærdssamfund bryder sammen.

Det mener Dansk Folkeparti, der frygter en regulær folkevandring fra Sverige til Danmark.

Nej til svenskere Partiet vil derfor bryde med en af grundpillerne i det nordiske samarbejde: Retten til frit at bosætte sig i et af de andre lande og nyde dets goder. Svenske statsborgere bør ikke længere kunne hæve sociale ydelser, hvis de bosætter sig i Danmark, mener partiet. »Sverige bliver nødt til at nedsætte deres sociale ydelser ret dramatisk, hvis ikke deres velfærdssystem skal bryde sammen. En bistandsmodtager i Sverige vil jo meget naturligt sige, hvorfor bo i Malmø til den halve løn, når jeg kan bo i København og få fuld bistandshjælp. Derfor skal vi have ændret de nordiske regler på lige netop det her område«, siger Søren Espersen (DF), ordfører for det nordiske samarbejde.

Minister afviser ikke ændringer i samarbejde
Også integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) har fokus på indvandringen til Sverige, og hun vil ikke afvise, at der skal ske ændringer i det nordiske samarbejde i fremtiden.

»Jeg følger udviklingen tæt, og vi skal være klar til at reagere, hvis der er behov for det. Men man skal passe på med at ændre det nordiske samarbejde, for det bygger på nogle vigtige værdier, som er værd at værne om«, siger hun.

Frygt for tæt trafik over broen
I Dansk Folkeparti frygter man især, at det er gruppen af flygtninge og indvandrere, som krydser Øresundsbroen.

Siden den danske udlændingelov trådte i kraft i 2002 har i alt 167.900 flygtninge og indvandrere fået en permanent opholdstilladelse i Sverige, mens Danmark kun gav permanent ophold til 39.300 personer i samme periode.

»De tør ikke tage debatten«
Alene sidste år fik 47.500 flygtninge og indvandrere en permanent opholdstilladelse i Sverige, mens antallet for den samme gruppe i Danmark var 5.300 personer. En udvikling i Sverige, som DF betegner som en »katastrofe«.

»Det tragiske er, at der ikke er nogen, der tør tage debatten i Sverige, som vi jo har haft her i Danmark. Det er utroligt sørgeligt for svenskerne, og det går jo ikke længere«, siger Søren Espersen.

Den lempelige udlændingepolitik i Sverige bliver et af hovedtemaerne på DF’s sommergruppemøde i august, og Søren Espersen fastslår, at partiet vil lægge pres på regeringen for at få ændret reglerne for det nordiske samarbejde.

Svensk undren

Den svenske migrationsminister Tobias Billström forstår ikke den danske frygt.

»Har Dansk Folkeparti forstået, hvad det vil betyde, hvis vi ændrer reglerne for det fælles nordiske samarbejde? Hvad sker der så med alle danskerne, som lige nu bor og arbejder i Sverige? Jeg vil ikke sige, at de mister deres rettigheder, men de havner i en meget, meget svær situation. Og jeg tror, at hele integrationen mellem Sjælland og Skåne bliver bragt til ende«, siger Tobias Billström. Han fastholder, at den svenske udlændingepolitik er rigtig. »Vi tror ikke på lukkede grænser«.



Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden