0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skattesvindlere ryger i nettet

Danskere har skjulte formuer i skattely. Skattevæsenet vil have fingre i synderne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det trækker op til et kæmpeopgør med danske velhavere og kendisser, der har skjult formuer og indtægter for det danske skattevæsen på bankkonti i eksempelvis Schweiz, Luxembourg eller Gibraltar, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag.

Skattevæsenet har siden 2005 jagtet ejerne af udenlandske kreditkort, der har været brugt til indkøb for over 500.000 kr. i Danmark, og det har ledt myndighederne på sporet af hidtil ukendte danske formuer tjent af alt lige fra filminstruktører og professionelle sportsfolk til velbjærgede virksomhedsejere.

Målet er en millard til statskassen
Skattevæsenet har netop udvidet sine undersøgelser med nye typer kreditkort, og det har øget antallet af sager, som myndighederne efterforsker, med 300 personer. I forvejen gransker myndighederne 250 kortholdere, og skattevæsenet har desuden afsluttet 60 sager, som har resultateret i efterbetaling af skatter for 10 mio. kr.

De sager har dog også været de nemmeste, og projektleder i Skat, Ove Christensen forventer langt større tal:

»Vi har et mål om, at projektet skal give efterbetalinger af skatter på en milliard kroner. Det er kun et internt mål, men der er ingen tvivl om, at der bliver tale om hundredevis af millioner,« siger han.

Alvorlig kriminalitet
De mest alvorlige af sagerne bliver afleveret til bagmandspolitiet, der kan udskrive bøder eller rejse straffesager med krav om fængselsdomme. Groft skattesvig takseres med fængselsdomme på op til otte år og bøder, der modsvarer det beløb, som er blevet unddraget skattevæsenet.

»Det er altså meget alvorlig kriminalitet, vi taler om,« siger vicestatsadvokat i bagmandspolitiet Tomas Frydenberg.

Bagmandspolitiet har indtil videre fået 16 sager, hvoraf politiet selv efterforsker syv. Resten vil blive efterforsket i de lokale politikredse.

Ifølge Frydenberg er der tale om sager, der hver for sig løber op i store millionbeløb, og bagmandspolitiet har foreløbigt rejst sigtelser i fem tilfælde. Han vil ikke fortælle, hvad det er for personer, der er i politiets søgelys, men han fortæller, at det som regel kommer bag på dem, at politiet er involveret.

»Det er folk, som end ikke i deres vildeste fantasi havde forestillet sig en straffesag. De tror, at det er et rent skatteadministrativt spørgsmål, som de kan afklare med skattevæsenet. Men sådan fungerer verden altså ikke. Man slipper jo heller ikke for en voldssag, fordi man siger undskyld til offeret bagefter,« siger Tomas Frydenberg.

På baggrund af den foreløbige succes for projektet overvejer Skat nu at bruge erfaringerne til at lave profiler på potentielle skattesvindlere, som der skal holdes et særligt vågent øje med.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce