Foto: Dimmalætting
Danmark

Færøerne raser over Dannebrogs dominans

Udenrigsminister Per Stig Møller skal forklare, hvorfor den danske udenrigstjeneste har anbefalet at hænge det færøske flag under Dannebrog på en flagstang i Grækenland.

Danmark

Placeringen af to flag har vakt voldsom opstandelse på Færøerne.

I sidste uge blev det færøske flag hængt under Dannebrog i en flagstang på Rhodos i Grækenland. Nedprioriteringen af det færøske flag kom til udtryk uden for to hoteller, hvor flere hundrede færøske idrætsfolk mentalforberedte sig til Island Games.

»Det svarer til, at danske idrætsfolk kommer til et OL og oplever, at Dannebrog hænger under det tyske flag. Det er klart, det vækker nogle stærke følelser«, siger Høgni Hoydal, færøsk folketingsmedlem.

Sagen bliver yderligere speget af, at den forargede færøske delegation rettede henvendelse til de pågældende hoteller Sungarden og Sunwing for at få en forklaring.

Ambassaden ansvarlig
Hoteldirektøren undskyldte sig med, at han specifikt havde fået besked fra den danske ambassade om, at det færøske flag – Merkið – skulle hænge under Dannebrog. Det skriver en af Færøernes førende aviser Dimmalætting.

Den kommando får nu Høgni Hoydal op i sædet, og han har nu rejst sagen for udenrigsminister Per Stig Møller (K). I et paragraf 20-spørgsmål ønsker han en redegørelse for den danske udenrigstjenestes rolle i sagen.

»Det handler om vores følelser og identitet, og det sker under de olympiske lege for øer, som vi selv har været med til at starte. Det er meget provokerende, og jeg vil have at vide, om det er den danske repræsentation, som har givet anvisningen«, siger Høgni Hoydal til politiken.dk.

Salt i færøsk sår
Blandt en del af de næsten 50.000 færinger er der i forvejen stor utilfredshed med, at Færøerne ikke kan få sin egen repræsentation i internationale sammenhænge. Et eksempel er, at øriget ikke er selvstændig medlem af Den Internationale Olympiske Komité, IOC, og derfor ikke kan stille op ved det 'voksne' OL.

For nylig var der også en strid på Island, hvor Færøerne åbnede et repræsentationskontor. Her kunne færingerne ikke uden videre få lov til at flage med Merkið uden de rød-hvide farvers omsvøb, fortæller Høgni Hoydal.

Desuden ønsker folketingspolitikeren et svar på, om ambassadens udtrykte flagpolitik skal opfattes som en direkte konsekvens af en ny lovgivning mellem Danmark og Færøerne. I den har den siddende færøske landsstyrekoalition accepteret at optræde under betegnelsen ’Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne’ i udenlandske sammenhænge.

Demoraliserende for ørigets udsendte
Island Games blev skudt i gang 30. juni. 3.000 idrætsudøvere fra 25 øriger dyster i 14 discipliner, hvilket gør arrangementet mere omfattende end Vinter OL.

Men flere hundrede færinger fik altså et rids i selvtilliden allerede før åbningsceremonien.

»Det har betydning, når man optræder i sådanne sammenhænge, at man kan markere sin egen identitet«, siger Høgni Hoydal.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den danske konsul på Rhodos.

Spies, hejs og vær glad
Men det skal retfærdigvis siges, at balladen til sidst blev løst i mindelighed. Således fik færingerne overtalt direktøren til at tage et Spiesflag ned ved hotellerne på den populære feriedestination.

Dermed blev en flagstang ledig, og det færøske flag fik lov til at blafre i vinden. Alene.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce