Trossamfund: Fatwa kan lukke konflikt med Jyllands-Posten

»En fatwa er ikke lig med dødsstraf«, understreger talsmand for Islamisk Trossamfund om ønsket om en fatwa mod Morgenavisen Jyllands-Posten.

Danmark

En såkaldt fatwa - et religiøst dekret - fra en gruppe mellemøstlige imamer skal være med til at sætte et punktum for sagen om Jyllands-Postens Muhammedtegninger.

Det mener Islamisk Trossamfund, der nu varsler, at de vil søge en fatwa, hvis sagen mod Jyllands-Posten bliver tabt ved landsretten og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

»Vi ønsker en fatwa, der siger, at nu negligerer vi alle de provokationer, der kommer fra den vestlige verden. Nu har vi gjort alt, hvad vi kunne, alle retslige skridt er taget, vi har appelleret til politikerne, og nu lægger vi sagen bag os«, siger Kasem Ahmad, talsmand for Islamisk Trossamfund til Ritzau.

'Så må de lære det'

Han afviser, at en fatwa vil være lig med en dødsdom.

Han erkender, at ønsket om en fatwa formentlig vil blive misforstået af nogle i Danmark.

»Så må de lære det: En fatwa er ikke lig med dødsstraf. Vi kan ikke gøre det på andre måder«, siger Kasem Ahmad.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce