Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hergés Tintin her udstillet i Pompidoucenteret i Paris.
Foto: JACQUES BRINON/AP

Hergés Tintin her udstillet i Pompidoucenteret i Paris.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk racismecenter frikender Tintin

Britisk nævn for racisme vil forbyde 'Tintin i Congo', som de finder racistisk. Skidt med Tintin, der foregår racistisk hetz i Danmark, siger dansk vagthund.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Historisk racisme i Tintin er det mindste diskriminationsproblem i Danmark.

Det mener centerlederen for Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination i Danmark.

Hans reaktion kommer, efter avisen Times i går skrev, at det britiske nævn for etnisk ligestilling - Commission on Racial Equality - mener, at tegneseriealbummet 'Tintin i Congo' bør forbydes.

Hæftet viser afrikanerne som imbecile og barnlige - faktisk er de så simple, at de gør Tintins hund, Terry, til konge.

Racistiske udtalelser farligere »Hvad der står i tegneserier er ligegyldigt, når man ser på den hetz, der finder sted mod somalier og muslimer i Danmark«, mener centerleder Niels-Erik Hansen.

Han fortæller, at centeret i en årrække har arbejdet med sager mod ledende politikere i Dansk Folkeparti, som centeret mener udtaler sig racistisk.

Det er for eksempel, når Søren Krarup generaliserende siger, at muslimske mænd banker deres koner. Udtalelser som den forsøger centeret at rejse ved domstolene for at for prøvet, hvor grænserne for racisme går. Men det lykkes sjældent.

Særlig ytringsfrihed

»Anklagemyndigheden har en lang, sej tradition for at tillade politikere en særlig ytringsfrihed, og derfor afviser man normalt at rejse en sag ved domstolen«, siger Niels-Erik Hansen.

Og med hensyn til Tintin, så mener centerlederen ikke, at tegneserien spiller nogen rolle for racismen i Danmark.

»Jeg er ret tryg ved, at man i det danske uddannelsessystem lærer børnene om historiske sammenhænge, så de ved, at Tintin er produkt af en fortid. Det må være sværere at forstå den politiske korrekthed, når virkeligheden er en hetz mod muslimer«, mener Niels-Erik Hansen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden