0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk rensningsanlæg giver rent drikkevand i katastrofeområder

1,8 millioner står uden rent drikkevand som følge af tsunamien. Men nu er hjælpen på vej - fra Ringsted.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
FINN FRANDSEN
Foto: FINN FRANDSEN

Næsten fire ud af ti synes ikke, varerne er dyre nok til at ulejlige sig med at bytte dem, hvis de viser sig at være for dårlige.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

2.200 liter slammet, bakteriefyldt vand forvandlet til 1.200 liter drikkeklar H2O i løbet af en time.

Det lyder som ønsketænkning, men gennem filtrering, tryk og en særlig teknik, kaldet omvendt osmose, er det muligt at gøre det umulige. At gøre beskidt vand til drikkevand.

Det er firmaet Ellegaard, som holder til uden for Ringsted, der producerer de særlige anlæg. Og lige nu arbejdes der på højtryk for at efterkomme den enorme efterspørgsel på vandrensningsanlæg, der er akut, efter at 1,8 millioner mennesker står uden rent drikkevand som følge af flodbølgekatastrofen.

På det rå betongulv er endnu et vandrensningsanlæg ved at være klar til at blive sendt af sted. Den grå kasse, der udgør rammen om anlægget, er ikke mere end godt en meter lang bred. Anlægget kan betjenes af selv den mest tekniksvage og kan køre på benzin, diesel eller ved hjælp af en elgenerator.

»Derfor er det et nemt lille system, der hurtigt kan flyves ud«, forklarer Christian Holde Severin, der er projektleder i firmaet.

Med til at redde liv
I rummet arbejder smed Henrik Sørensen koncentreret med at få de sidste dele på plads.

»Det er spændende, men også stressende de her dage. Det er kedeligt, at det er på den baggrund, man skal have travlt, men det er en fed fornemmelse, at man kan være med til at redde liv. Det gør det endnu bedre at have travlt«, siger han og haster videre i arbejdet.

Forklaringen på, at det er muligt at si kolibakterier, pesticider og arsenik fra vandet, er først og fremmest, at vandet grundigt forfiltreres, inden det ryger gennem endnu nogle filtre, hvor den såkaldte omvendte osmose sker. Det vil sige at saltindholdet i vandet kraftigt reduceres.

Systemet fungerer, som om der er 50 fine sier oven på hinanden. Derfor er det muligt at sende rent drikkevand ud i den anden ende. I døgnet kan et anlæg forsyne 7.500 mennesker med tre liter rent vand til hver.

Fuld ordrebog
Siden omfanget af flodbølgekatastrofen blev kendt, har der været fuld tryk på hos Ellegaard i Ringsted. Telefonerne har kimet fra Udenrigsministeriet, Danida, Unicef, Hongkong, Malaysia og Sverige. Ordrerne er væltet ind, og det har været nødvendigt at presse underleverandørerne mest muligt for at skaffe dele til anlægget.

I dag skal der sendes fem vandrensningsanlæg af sted, og forventningen er, at der i næste uge skal sendes omkring 20 anlæg. Hvert anlæg koster omkring100.000 kroner.

Handler ikke om penge
Jesper Ellegaard, der er administrerende direktør i firmaet af samme navn, er glad for både at have en fyldt ordrebog og at være med til at gøre en forskel i verden.

»Det handler ikke om at tjene penge på en masse mennesker. Det handler om, at vi har 1,8 millioner, der skal have rent vand«, siger Jesper Ellegaad.

Her midt på dagen er han endnu klædt i mørkt jakkesæt, men når dagen går på hæld, trækker han sammen med Christian Holde Severin, der er projektleder i firmaet, i kedeldragen og giver et nap med i produktionen.

»Jeg møder en meget stor idérigdom fra de ansatte om, hvordan vi kan klare efterspørgslen. Mange er indstillet på at komme lørdag. Det er en dejlig oplevelse«, siger han.

Forventer interesse
Ellegaard regner med, at vandrensningsanlæggene skal fungere i de berørte katastrofeområder i et halvt til et helt år.

Men forventningen er også, at andre får øje på deres enkle system.

»Det er frustrerende, at vi har haft løsningen i så lang tid, og ingen har benyttet sig af den. Nu har vi forhåbentlig placeret os på landkortet«, siger Jesper Ellegaard.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce