0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Khader truer Fogh til ny udenrigspolitik

Hvis regeringen ikke ændrer kursen i sin udenrigspolitik, får Ny Alliance svært ved at pege på en borgerlig statsministerkandidat, siger partiets leder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 PETER HOVE OLESEN
Foto: PETER HOVE OLESEN
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ny Alliance kræver, at regeringen nu åbent gør op med den udenrigspolitiske linje, der førte Danmark i krig mod Irak, og samtidig erkender, at resultatet af Irakkrigen har været katastrofalt.

Sker det ikke, kan det få betydning for, hvem Ny Alliance peger på som ny statsminister efter et kommende folketingsvalg, siger partiets leder, Naser Khader.

»Det er ikke for at virke bagklog. Jeg var selv for at vælte Saddam. Men nu er det vigtigt med selvkritik og selvransagelse. Vi må finde ud af, hvad der gik galt. Regeringen bliver simpelthen nødt til at erkende, at det hele mildest talt ikke har været helt optimalt«, siger partiets leder Naser Khader og fortsætter:

»Nu arbejder vi ikke med ultimative krav, men der skal en helt anden kurs på det udenrigspolitiske, hvis vi skal pege på en borgerlig statsminister«, siger Naser Khader.
Kræver løfte om kritisk indstilling

For at Ny Alliance skal pege på Fogh, skal regeringen derfor love, at den i fremtiden vil være mere kritisk over for sine allierede og samtidig leve op til traditionen om kun at gå i krig, hvis der er massiv politisk opbakning i Folketinget.

»Den tradition blev brudt, da vi gik i krig i Irak, hvor kun et snævert flertal med Dansk Folkeparti sikrede regeringen de nødvendige stemmer«, siger Khader.

Med udmeldingen forsøger det ny lille midterparti at erobre den udenrigspolitiske dagsorden, efter at de danske tropper i denne uge under stor dramatik blev trukket ud af det borgerkrigshærgede Irak.

En katastrofe
Khader ønsker, at forløbet omkring Irakkrigen bliver undersøgt. Han henviser blandt andet til, at Venstres tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby i denne uge har udtalt, at Danmark ikke var ordentligt forberedt, da det i 2003 gik i krig mod den daværende diktator Saddam Hussein og hans styre i Bagdad.

»Hvordan kan sådan en katastrofe ske? Det skal vi da have belyst«, siger Khader.

I de seneste meningsmålinger står Ny Alliance til at blive den afgørende tunge på vægtskålen, når den ny statsminister skal udpeges. Derfor kan Ny Alliances udmelding få ganske stor betydning, hvis partiet holder fast.

Men Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, afviser, at den danske regering overhovedet har gjort noget galt i sagen om Irakkrigen.

»Alle ved, at det har været en omdiskuteret krig. Vi har da også lært undervejs. Men dengang i 2003, da vi gik ind, var det en rigtig beslutning. Saddam Hussein havde ikke efterlevet FN’s resolutioner, og det må stadig være det, der tæller«, siger Troels Lund Poulsen.

»Demokratiet er sat tilbage«
Men den køber Khader ikke. Han mener, at V og K med deres »ubetingede støtte til de neokonservative i amerikansk udenrigspolitik har sat demokratibevægelsen i Mellemøsten år tilbage, fordi krigen har skabt så meget ødelæggelse«.

»USA har tabt moralsk, og det bekymrer mig«, siger Naser Khader.

De neokonservative er den gruppe af politiske tænkere i Washington, der står bag præsident Bush og har haft afgørende indflydelse på de mere kontroversielle dele af USA’s udenrigspolitik.

Moralsk ansvar
»Guantánamo, Abu Ghraib, tortur i Afghanistan. Det stammer jo alt sammen fra Washington, og det burde den danske regering have set. Der har Danmark også et moralsk ansvar«, siger Khader.

I USA har ikke mindst tidligere republikanske ministre og rådgivere lagt afstand til den unge Bushs udenrigspolitik. De mener, at den har miskrediteret USA’s omdømme i verden. Men Troels Lund Poulsen afviser, at den danske regering eller Venstre har ladet sig diktere af Washington: »Den danske udenrigspolitik bliver hverken bestemt af de neokonservative eller af Tony Blair. Den bliver derimod besluttet af det danske folketing. Derfor synes jeg simpelthen, at præmissen for Khaders kritik er forkert«.

Troels Lund Poulsen ser derimod Ny Alliances seneste udmelding som et tegn på, at det nystiftede parti omsider er ved at have et politisk program færdigt.

»Og det har vi jo ventet længe på. Det er svært at kommentere på små bidder, som partiet fra tid til anden lægger ud«.

Det er ikke første gang, at Naser Khader er ude med riven efter V og K’s udenrigspolitik. Selv om Khader under krisen om Jyllands-Postens Muhammedtegninger bakkede op om Fogh, var han lige så klar i mælet, da han få måneder efter i Politiken skældte statsministeren ud for indirekte at knægte frihedsrettighederne i Irak.

Og den kritik gentager Khader gerne i dag. Ikke mindst når han kigger på Iraks ny forfatning, som er blevet til i tæt samarbejde med USA’s regering.

»Den bygger på sharialov, hvilket betyder, at halvdelen af Iraks befolkning, nemlig kvinderne, i dag bliver behandlet som undermennesker. De kan ikke lade sig skille fra deres mænd, og samtidig er det skrevet ind i forfatningen, at flerkoneri er lovligt. Hvordan i alverden kan den danske regering dog acceptere det?«, spørger Khader.

Hverken udenrigsminister Per Stig Møller eller statsminister Anders Fogh Rasmussen har ønsket at kommentere Khaders kritik.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce