Hizb ut-Tahrir: Danmark nærmer sig et diktatur

Det første skridt mod et diktatur er taget, når flere politiske partier ønsker Hizb-ut-Tahrir forbudt i Danmark, siger organisationens talsmand i Danmark.

Danmark

Danmark er på vej mod at udvikle sig til et diktatur, når politikerne i Folketinget igen gør et forsøg på at få Hizb-ut-Tahrir forbudt ved lov.

Omkring 1.500 medlemmer og sympatisører af den omstridte organisation har været samlet i KB-Hallen i København, og her var kritikken af Dansk Folkeparti og de radikale hård fra talsmand Fadi Abdullatif.

»Det her er et skridt mod et diktatursamfund. Præcis det man plejer at kritisere Mellemøsten for. Udviklingen betyder, at forskellen mellem diktaturer og europæiske regeringer udviskes«, siger Fadi Addullatif til Ritzau.

»Ren valgpropaganda«

Dansk Folkeparti og de radikale brugte dagens møde som anledning til igen at kræve Hizb-ut-Tahrir opløst, sådan som det er sket i for eksempel Holland og Tyskland. Men det får ikke Fadi Abdullatif til at frygte for organisationens fremtid. Han henviser til, at daværende rigsadvokat Henning Fode i 2004 afviste, at der er juridisk grundlag for at forbyde organisationen.

»Det er ren valgpropaganda, for det er jo allerede en gang slået fast, at man ikke ifølge grundloven kan forbyde os«, siger Fadi Abdullatif.

Justitsminister Lene Espersen bad i foråret rigsadvokaten genoverveje spørgsmålet om et forbud, hvilket kun kan komme på tale, hvis foreningen 'virker ved vold'. Hendes forespørgsel kom efter, at talsmanden Fadi Abdullatif blev idømt 60 dages fængsel for at forhåne jøder.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden