Tony Blair foran Downing Street nr. 10 efter valgsejren. - Foto: AP
Foto: AP

Tony Blair foran Downing Street nr. 10 efter valgsejren. - Foto: AP

Danmark

Homoseksuelle udlandsdanskere diskrimineres

Lovgivningen forbyder homoseksuelle udlandsdanskere at blive gift i Danmark på lige fod med andre danske homoseksuelle.

Danmark

Homoseksuelle udlandsdanskere må ikke indgå registreret partnerskab med deres udenlandske partner, når de ikke har folkeregisteradresse i Danmark.

Det var beskeden fra bryllupskontoret på Københavns Rådhus, da Katrine Spang-Hanssen og hendes amerikanske kæreste, Anna-faith Lubliner, besluttede sig for at erklære deres kærlighed til hinanden.

»Jeg var helt ude af den – vi havde jo allerede inviteret 86 gæster og flere af vores amerikanske venner havde allerede købt flybilletter«, fortæller Katrine Spang-Hanssen.

Dansk tilknytning Katrine Spang-Hanssen er født og opvokset i Danmark, men som 20-årig flyttede hun til USA, og nu bor hun i San Francisco sammen med Anna-faith.

Hendes tilknytning til Danmark er stadigvæk stor med familie og venner, der bor i Danmark, så da hun og Anna-faith besluttede sig for at blive gift, var Danmark det oplagte valg.

»Jeg har jo pralet med Danmarks liberale lovgivning over for vores amerikanske venner – så selvfølgelig skulle vi giftes der foran min familie og venner i Danmark. Men så måtte jeg krybe til korset og fortælle dem, at den danske lovgivningen alligevel ikke var så liberal, som jeg troede – det var ærligt talt ret pinligt.«

Landsforeningen uforstående
Pinligt synes Søren Laursen, der er retspolitisk talsperson i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, også at den del af lovgivningen er.

»Det er en elendig og dybt urimelig lille undtagelsestilstand i loven om registreret partnerskab, som Katrine bliver fanget i. Vi ser ingen logisk forklaring på, hvorfor homoseksuelle udenlandsdanskere skal diskrimineres på den her måde, og vi appeller stærkt til politikerne om at lave det om«, siger Søren Laursen.

Bryllup alligevel

På trods af lovgivningen har Katrine og Anna-faith alligevel besluttet at holde bryllup i København i dag som planlagt. Og det kommer til at foregå på præcis samme måde, som hvis de kunne få officielt papir på deres kærlighed.

Camilla Burchwald (SF), der er en god veninde af parret og giftefoged på Københavns Rådhus, vil gennemføre ceremonien i det private på samme måde, som oprindeligt planlagt, men under middagen vil hun fortælle gæsterne om den manglende juridiske binding, som hun finder 'overraskende, urimelig og uretfærdig'.

Trods skuffelsen over de danske regler glæder Katrine og Anna-faith sig til at vise de nærmeste, at de skal være sammen for livet.

»Selvom vi er skuffede, så er det vigtigste for os, at lave en deklaration over for vores familie og venner, hvor vi siger til hinanden, at vi skal være sammen for livet . Den rituelle handling kan man ikke tage væk fra os, selvom det ikke er lovligt«, siger Katrine Spang Hanssen.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce