Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fantasiverdenen i  Guild Wars  er guddommelig smukt sat op, men for et online-rollespil savner man i høj grad mere social omgang med de andre spillere.

Fantasiverdenen i Guild Wars er guddommelig smukt sat op, men for et online-rollespil savner man i høj grad mere social omgang med de andre spillere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

New York Times: Dansk terrorsigtet var i træningslejr i Pakistan

Ifølge amerikanske efterretningskilder har en af de terrorsigtede danskere i den storkøbenhavnske terrorsag modtaget våben- og kamptræning i en træningslejr i Pakistan.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En af de unge muslimer, som for snart to uger siden blev anholdt i Storkøbenhavn for mistanke om terrorplanlægning, har modtaget militant træning i en træningslejr i Pakistan.

Det fortæller flere uafhængige amerikanske efterretningskilder til den anerkendte amerikanske avis New York Times, som i dag bringer en større historie om den storkøbenhavnske terrorsag.

Ifølge de amerikanske efterretningskilder er den terrorsigtede dansker blevet trænet i overvågning og brug af sprængstoffer og i andre kampteknikker i den pakistanske træningslejr.

Den terrormistænkte dansker skulle have opholdt sig i træningslejren inden for de seneste 12 måneder.

USA var med i overvågning Allerede i sidste uge sagde lederen af Det Nationale Center for Terrorbekæmpelse i USA, John Redd, at det var de amerikanske myndigheder, som satte Politiets Efterretningstjeneste (PET) på sporet af de mistænkte i den storkøbenhavnske terrorsag.

Han ville dog ikke uddybe, hvordan amerikanerne havde fået øje på de otte mænd med tilknytning til Danmark.

PET-chef Jakob Scharf ville ikke kommentere oplysningen. Men Scharf sagde efter anholdelserne tirsdag 4. september, at den danske efterretningstjeneste har samarbejdet med en række udenlandske efterretningstjenester for at løse sagen.

PET-chefen betegnede de anholdte i den formodede terrorgruppe som »militante islamister«, og sagde, at de mistænkte har haft »direkte kontakt til ledende medlemmer af al-Qaeda«.

Både efterretningstjenester og internationale terroreksperter er enige om, at Pakistan er blevet det nye centrum for al-Qaeda. Ifølge en anerkendt britisk tænketank er al-Qaeda nu stærkere end før 11. september 2001, da USA startede krigen mod terror.

Flere sigtede har været i Pakistan
Da PET slog til mod den formodede danske terrorgruppe, blev der anholdt otte mænd med udenlandsk baggrund, hvoraf seks har dansk statsborgerskab. Seks af de sigtede blev løsladt senere samme dag, men de er stadig sigtet i sagen. To 21-årige mænd blev varetægtsfængslet for 27 dage.

Hvem af de otte sigtede, der ifølge de amerikanske efterretningskilder har modtaget træning i en pakistansk træningslejr, har ikke været muligt at få bekræftet.

Men ifølge Politikens oplysninger har mindst tre af de otte mistænkte været på rejse i Pakistan inden for det seneste år.

En 29-årig mand med pakistansk baggrund har den seneste tid boet i Pakistan med sin kone og børn, men han rejser ofte hjem til Danmark på besøg.

Da PET slog til 4. september, var den 29-årige ikke hjemme i sin lejlighed på Vesterbro.

Han blev i stedet anholdt i sine forældres lejlighed i Avedøre, hvor politiet ifølge Politikens oplysninger beslaglagde våben, et større beløb i udenlandsk valuta og flere mobiltelefoner.

Penge skulle gå til ny kiosk

Den 29-åriges forsvarsadvokat, Bjørn Elmquist, siger dog til Politiken, at der er en naturlig forklaring på de beslaglagte ting.

Ifølge Bjørn Elmquist tilhører pengene den 29-åriges far. Han ejer en kiosk i København og skulle til at åbne en ny forretning, hvortil pengene skulle bruges.

Og de beslaglagte våben er ifølge Elmquist en gaspistol og en stavpistol til køer. Begge dele tilhørte den 29-åriges brødre.

Den 21-årig mand, som er varetægtsfængslet i sagen, er født i Danmark, men har levet det meste af sit liv i Pakistan.

Han har senest i maj været på besøg i Pakistan sammen med sin bror. Ifølge broren, som også er mistænkt i sagen, har ingen af dem opholdt sig i træningslejr eller besøgt koranskoler på deres besøg i hjemlandet.

Men i deres lejlighed i Københavns Nordvestkvarter blev der ifølge Politikens oplysninger fundet sprængstoffet TATP.

Sprængstoffet er også kendt som ’Satans mor’, fordi det er enormt farligt og ustabilt. Det er ofte blevet benyttet af terrorister med tilknytning til terrornetværket al-Qaeda.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden