»Det lykkedes. Hvis nogen for to uger siden havde sagt, at vi skulle stå her i dag med den aftale, havde ingen troet på det«, siger Connie Hedegaard.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

»Det lykkedes. Hvis nogen for to uger siden havde sagt, at vi skulle stå her i dag med den aftale, havde ingen troet på det«, siger Connie Hedegaard.

Danmark

Danmark stopper tysk affaldsturisme

Miljøminister Connie Hedegaard (K) gennemtrumfer importforbud af affald til forbrænding. Tyskerne må selv tage skraldet.

Danmark

Tyske lastbiler fyldt med skrald kan også fremover afvises ved den dansk-tyske grænse.

Det står klart efter en lang dags svære forhandlinger mellem EU’s 27 miljøministre, der endte med stor dansk sejr.

Efter brændende ønske fra den danske miljøminister Connie Hedegaard (K) kan medlemslandene opretholde importforbuddet mod brændbart affald fra andre EU-lande.

»Det lykkedes«
Importforbuddet kan træde i kraft, hvis der enten ikke er kapacitet på landets forbrændingsanlæg, eller hvis importen strider mod de nationale forbrændingsaftaler.

Miljøministeren var mødt frem til dagens møde med et håb om, at bare et af forbeholdene blev vedtaget.

Slutfacit var mere, end hun havde turdet håbe på.

»Det lykkedes. Hvis nogen for to uger siden havde sagt, at vi skulle stå her i dag med den aftale, havde ingen troet på det«, siger hun til politiken.dk efter dagens miljøministermøde i Luxembourg.

Tysk affald skubber det danske ud
Danmark og flere andre mindre lande havde under forhandlingerne modsat sig tyskernes udspil til affaldsdirektivet.

Tyskerne foreslog, at brændbart affald skulle betragtes som en vare og som sådan være underlagt det indre markeds frie bevægelighed.

Import af affald ville i sær være i tyskernes egen interesse, da landets forbrændingsanlæg i forvejen kører på pumperne.

Scenariet kunne imidlertid føre til, at danske forbrændingsanlæg blev fyldt med tysk affald, og det danske affald kunne blive nødsaget til at finde forbrændingsanlæg i udlandet.

Affaldsturisme
Det ville med ministerens ord have banet vejen for »affaldsturisme«, og derfor satte Danmark hælene i.

»Det ville da virkelig være tåbeligt, hvis vi sender alt det europæiske affald ud at cirkulere på de europæiske landeveje over endnu større afstande«, siger en lettet minister.

EU-landene Malta, Cypern, Luxembourg og Irland var sværest at få med på importforbuddet. De fire lande har ikke selv kapacitet til at forbrænde affald og er således helt afhængige af at eksportere affald til andre EU-lande.

Den nye aftale levner dog fortsat mulighed for at eksportere affald til lande, der har ekstra plads i ovnene.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce