0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikens oplysning Gymnasier mangler evaluering

De gymnasiale uddannelser mangler løbende evaluering af eleverne. Det konkluderer Danmarks Evalueringsinstitut i ny sammenlignende rapport. Formanden for gymnasierektorerne afviser.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er ikke kun folkeskolen, der mangler ledelse og evaluering. Også de treårige gymnasiale uddannelser har problemer med den løbende evaluering af eleverne, og ledelsen bør vide mere om, hvad der sker i undervisningen.

Det fastslår Danmarks Evalueringsinstitut i en ny rapport, der offentliggøres i dag.

Store udfordringer og barrierer
Rapporten har kigget på tværs af 10 evalueringer af de gymnasiale uddannelser - det almene gymnasium, HTX og handelsskolerne - for at uddrage gennemgående tendenser.

Og det kan blive en stor udfordring i forhold til at få den nye gymnasiereform til at fungere, vurderer Eva Pallesen, der har udarbejdet analysen.

»Rapporten viser, at mange af de ting, gymnasiereformen lægger op til, ikke bare lige er noget man gør. Der er store udfordringer og barrierer for at få det til at fungere«, siger Eva Pallesen.

Usikkerhed om projektarbejde
Elever og lærere er meget usikre på, hvordan de skal få noget ud af projektarbejde og andre selvstændige arbejdsmetoder.

Helt grundlæggende mangler der nogle steder fokus på, hvordan eleverne lærer, og hvad de får ud af undervisningen.

»Mange lærere oplever, at de giver de samme tilbagemeldinger igen og igen, uden at eleverne flytter sig. Der er tilsyneladende nogle elever, som aldrig får en nøgle til at komme videre med deres arbejde og til at forstå tankegangen bag bedømmelsen af det«, siger Eva Pallesen.

Mangel på tilbagemeldinger
Gymnasierne mener selv, at de har helt styr på evalueringen, fordi eleverne både får årskarakter og eksamenskarakter.

Og alle elever udfylder oftest også et skema om, hvad de synes om lærerens undervisning. Men det er ifølge Eva Pallesen ikke godt nok.

Problemet er, at eleverne nogle steder ikke får tilbagemeldinger på, hvor de står.

Hvis de er heldige, får de en begrundelse fra læren om, hvorfor de fik 9 - men ikke hvordan de kommer videre. Og evalueringerne af lærerne bliver ofte kun set af den berørte lærer.

»Den løbende evaluering handler om, at eleven får hjælp til at vurdere sit eget arbejde og indsats. Det kan man anvende portfolio eller logbog til«, siger Eva Pallesen.

Mangler mål
Rapporten peger på, at det er ledelsen, der ikke arbejder tilstrækkelig strategisk. På de almene gymnasier er ledelsesstrukturen meget flad.

Rektors dør står åben, og elever og lærere dumper ind med stort og småt, og så tager man det derfra. Der er ingen overordnede mål og strategier for, hvad man gerne vil.

»Ledelsen føler sig meget godt informeret om, hvad der foregår, men det er gennem uformelle kanaler. Der er ingen systematisk indsamling af viden om, hvad der er godt eller virker. Men det handler om at sige, at undervisningen ikke kun er et anliggende for den enkelte lærer. Ledelsen skal vide, hvad der foregår. Ellers bliver det kun, når der er problemer, de hører om det og reagerer«, siger Eva Pallesen.

Kobling til hverdagen
Også handelsgymnasiet og de tekniske gymnasier har problemer med at koble undervisning og strategisk ledelse.

De er i modsætning til gymnasierne selvejende institutioner med egne bestyrelser, men heller ikke der, når ledelsen ud i krogene.

»Især på erhvervsskolerne arbejder man i langt højere grad med strategier og at sætte mål, men der ligger en særlig udfordring for dem med at få det koblet til hverdagen. Store ledelser er ingen garanti i sig selv. Med de der store koncerner er der endnu større risiko for, at det praktiske hverdagsliv og det strategiske lever hvert sit liv«, siger Eva Pallesen.

På erhvervsskolerne har der også været en praksis for, at evaluering var baseret på elevernes meninger om undervisningen.

Afviser al kritik
Formanden for gymnasierektorerne Peter Kuhlman afviser kritikken fra Danmarks Evalueringsinstitut.

»Det er tydeligt, at de er mennesker, som kommer udefra og har sådan et evalueringsparadigme, som man ikke finder i vores kultur, og så glemmer de kvaliteten i mindre styrede strukturer. Vi ser jo på årskarakter og eksamenskarakterer, og det er klart, at hvis en lærer vedvarende får lave resultater, så sætter vi ind«, siger Peter Kuhlman.

Han mener heller ikke, at han burde se elevernes evaluering af den enkelte lærers undervisning.

»Eleverne udfylder anonymt et standardskema, som lærer og elever så bruger til at drøfte undervisningen. Det skal ikke blive til en ydre kontrol, men være et indre redskab til at justere - f.eks. hvis tavleordnen ikke er god nok«, siger Peter Kuhlman.

Styrkelse af den pædagogiske ledelse
Gymnasier skal også overgå til selveje og have egne bestyrelser i 2007 i forbindelse med strukturreformen. Og Peter Kuhlman tror ikke på, at mere strategisk ledelse med systematisk indsamling af viden om, hvordan det går og opfølgning, er vejen frem.

»Det har efterhånden udviklet sig til koncernledelse på erhvervsskolerne, og det afspejler sig ikke i dagligdagen mellem lærere og elever på de der mammutinstitutioner. Hvis man vil have kvalitet i undervisningen, nytter det ikke at trække rektor væk til en koncernledelse, der skal bruge tiden på forkromede planer. Hele diskussionen i folkeskolen handler jo om, at den pædagogiske ledelse skal styrkes«, siger Peter Kuhlman.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce