0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Terrorfrygt påvirker hver anden danskers hverdag

Hver anden dansker passer på i det daglige, fordi de er bange for terror. Lige så mange danskere mener, at Danmark inden året er omme vil blive ramt af et eller flere større terrorangreb, viser en rundspørge.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
SRDJAN ILIC/AP
Foto: SRDJAN ILIC/AP

Michael Maze skal senere i dag spille om tredjepladsen ved den europæiske Super Cup mod Aleksej Smirnov.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Her fire år efter terrorangrebene 11. september 2001 på World Trade Center har frygten for mystiske tasker og mistænkelige personer sat sig på danskernes rygrad og fået indflydelse på, hvordan vi opfører os i det daglige.

Det viser en ny rundspørge, hvor analyseinstituttet Factivator har bedt 982 voksne danskere tage stilling til deres angst for terror i bestemte situationer.

Holder øje med tasker
Tallene peger på, at halvdelen af danskerne passer mere på og holder ekstra øje med andre mennesker og deres tasker.

Det gælder, når vi kører med tog og metro i København eller andre storbyer, når vi er på offentlige steder eller til arrangementer med mange mennesker, og når vi tager en flyver eller opholder os i udlandet.

Lægger man det sammen med den del af befolkningen, der kommer til at tænke på terror, når de befinder sig i de nævnte situationer - men som ikke kigger sig en ekstra gang over skulderen af den grund - er det 84 procent af befolkningen, hvis adfærd eller tankegang er påvirket af frygten for terror i en eller flere af de nævnte situationer.

Terrorangreb i år
Rundspørgen viser også, at halvdelen af befolkningen mener, at der vil komme en eller flere større terroraktioner i Danmark inden året er omme. Det er dog kun et fåtal af danskerne, der er så bekymrede, at de helt afholder sig fra at flyve, bruge tog og metro eller besøge offentlige steder. Nemlig otte procent.

Bekymringen er størst, når vi flyver til udlandet eller opholder os i udenlandske storbyer. Her påvirker terrorfrygten danskernes adfærd i omtrent fire ud af ti tilfælde. Herhjemme føler vi os mere trygge, når vi færdes på gader og stræder.

Kun lidt over otte procent lader bekymringen påvirke deres færden på offentlige steder i det daglige og omtrent 14 procent overvejer her, hvornår den næste bombe mon springer.

Professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet Peter Kemp, mener at det er farligt for et samfund, hvis angsten tager overhånd.

Bange for angsten
»Vi skal være mere bange for angsten for terrorisme end for terrorismen selv. For vi risikerer at miste de frihedsrettigheder, vi har kæmpet for siden oplysningstiden med indførelse af demokrati, ytringsfrihed og bevægelsesfrihed. Og vi risikerer at begrænse vores mulighed for at skabe en verden, hvor vi kan forstå hinanden på tværs af kulturer«, mener han.

»Det er rimeligt, at man er lidt bange for løse tasker og så videre. Men ikke rimeligt at indføre overkontrol af alt. Altså, hvor man ikke kan være nogen steder, uden at man skal filmes. Hvor telefoner og alt skal aflyttes, og hvor alle mistænker alle. Et samfund kan kun eksistere på en vis grad af tillid og med den risiko, at nogen misbruger den frihed«, siger han og understreger, at et demokrati bygger på, at der er frihed for den onde såvel som for den gode:

»Vi skal passe på, at vi ikke af angst for terrorismen begynder at jagte hinanden for vores synspunkter. Hvis folk ikke har lov til at have sympatier for visse frihedsbevægelser og oprørsbevægelser, fordi alt tolkes som terrorisme, hvis det vender sig mod en stat - det er simpelt hen for farligt«, siger han.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce