0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

VK: Alle under 50 år skal rammes på efterlønnen

VK vil hæve efterlønsalderen fra 60 til 63 år. Stramningen rammer alle under 50 år. Socialdemokraterne og DF vil kun gå med til at hæve efterlønnen til 62 år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
MICHAEL SOHN/AP
Foto: MICHAEL SOHN/AP

Lotte Friis var foran, blev distanceret, men vandt til sidst i en dramatisk 800 meter fri-finale ved EM i Debrecen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Efterlønnen skal fortsat være en rettighed for alle. Men efterlønsalderen skal hæves fra 60 til 63 år, og i fremtiden skal der kun være fire års efterløn til dem, der forlader arbejdsmarkedet før tid.

En højere efterløns- og folkepensionsalder er ifølge Politikens oplysninger en del af det udspil til velfærdsreformer, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i dag præsenterer efter intense forhandlinger mellem de to regeringspartier.

Rammer alle under 50 år
Efterlønsalderen skal ifølge regeringens udspil hæves gradvist med ét år i 2017, 2019 og 2021. Det betyder, at personer, der er i dag er under 50 år, vil blive ramt af ændringerne.

For kommende efterlønnere med private pensionsopsparinger vil der også ske en hårdere modregning i ydelsen, lige som der lægges op til ændringer i efterlønskontingentet.

Velfærdsudspillet består af omkring 50 forslag, der skal ruste Danmark til fremtidens udfordringer. Dermed forsøger regeringen at imødekomme kritikken af, at den er for uambitiøs.

Konservative vil af med efterlønnen
Ud over en senere tilbagetrækning er der tale om forslag inden for forskning, uddannelse og integration. Dermed har statsministeren valgt at lægge de tre spor - velfærd, globalisering og voksen-efteruddannelse - sammen i en stor politisk reformpakke.

Det er ikke mindst efter pres fra de konservative, at regeringen vil hæve efterlønsalderen med tre år. Det lille regeringsparti ønsker helt at afskaffe efterlønnen som en rettighed, men har erkendt, at det ikke er politisk muligt.

»Regeringen vil præsentere noget, som vi er godt tilfredse med. Enhver ændring af efterlønnen er en konservativ sejr«, siger den konservative finansordfører, Christian Wedell-Neergaard.

DF´s smertegrænse
Statsminister Anders Fogh Rasmussen lægger op til en bred politisk aftale om velfærdsreformer og har givet vetoret til både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Begge partier er åbne for at hæve efterlønsalderen til 62 år, men så heller ikke en dag længere. Dermed er der lagt op til hårde forhandlinger om regeringens udspil, når forhandlingerne begynder senere på ugen.

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, vil ikke kommentere regeringens udspil, men hun understreger, at partiets smertegrænse ligger på 62 år. Og hos Socialdemokraterne er der heller ikke vilje til at give sig yderligere på spørgsmålet.

»Jeg synes, at regeringen spiller for hårdt ud. Vi mener, at problemerne kan løses med en femårs efterlønsperiode fra 62 år«, siger Socialdemokraternes finansordfører, Henrik Sass Larsen.

Pointsystem for udlændinge
Regeringen forslår også, at der indføres et pointsystem, der kan give nemmere adgang til veluddannede udlændinge.

Velfærdsudspillet vil desuden indeholde forslag til at få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet, ligesom der vil være økonomiske incitamenter til kommunerne til at stramme op over for kontanthjælpsmodtagere, der reelt kun har ledighed som et problem.