33 døde sæler fundet på Hesselø

33 sæler blev fundet døde onsdag aften på øen Hesselø i Kattegat. Dermed er der risiko for, at sælpesten har spredt sig fra Anholt.

Danmark

Medarbejdere fra Skov- og Naturstyrelsen har fundet 33 døde spættede sæler på den lille ø Hesselø i Kattegat.

Fundet betyder, at der er risiko for, at den såkaldte sælpest har spredt sig fra Anholt, hvor der de seneste 14 dage er fundet 60 døde sæler, der er døde af sygdommen. Men her blev der onsdag ikke fundet flere døde sæler, oplyser styrelsen.

Frygt for spredning

Det er dog for tidligt at sige, om de døde sæler på Hesselø har den frygtede sygdom.

»Vi kan ikke med sikkerhed sige, at sælerne på Hesselø også er ramt af sælpest. Veterinærinstituttet vil hurtigst muligt undersøge, om der er tale om sælpest«, siger skovfoged Niels Erik Vorm fra Skov- og Naturstyrelsen til Ritzau.

Styrelsen har frygtet, at pesten ville sprede sig til de øvrige danske farvande og andre lande i Nordeuropa.

Sælpesten spreder sig fra sæl til sæl, og kan smitte andre dyr og hunde. Derfor sender Skov- og Naturstyrelsen torsdag information ud om, hvordan man skal forholde sig til fund af døde sæler.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce