Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Unge: Ungdomshus skal ligge på Nørrebro

Der er langt til Nørrebro. Sådan er de unges reaktion på to adresser til et nyt ungdomshus, politikerne har foreslået.

Danmark

De unge i ungdomshusbevægelsen er ikke imponerede over de to bygninger, som politikerne på Københavns Rådhus har foreslået som nyt ungdomshus.

De to adresser i København, som er udset til at afløse Jagtvej 69, er Frederikssundsvejens Skole i København NV eller Baunehøj Remise i København SV.

»Vi holder fast i vores krav. Vi kæmper for et ungdomshus på Nørrebro. Vi er ikke postnummerfascister, men de to adresser er ikke tæt på Nørrebro«, siger Victoria fra ungdomshusets pressegruppe, der ikke har yderligere kommentarer til forslaget.

Èt af fire krav

Brugerne af det tidligere ungdomshus stiller i alt fire krav til et ungdomshus, herunder at man kun vil acceptere et nyt hus på Nørrebro. De unge kræver desuden et hus med det samme, at det skal være lige så stort som det gamle ungdomshus og at de selv kan bestemme.

Mandag skal de unge mødes med politikerne om de to mulige placeringer.

Det er Socialdemokraterne, SF og De Radikale, som står bag de to konkrete adresser.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce