BA146 på række i Vagar-lufthavnen på Færøerne.
Foto: Atlantic Airways

BA146 på række i Vagar-lufthavnen på Færøerne.

Danmark

Fund af flyhjul skabte forskrækkelse

Politiet i Københavns Lufthavn nåede lige at komme op på den høje klinge, da der blev fundet et tabt landingshjul på en af banerne.

Danmark

»Hold da kæft. Nu skal jeg da sætte kaffen til side«.

Sådan nåede vagthavende hos politiet i Københavns Lufthavn, Peter Gurre Kristensen, at tænke, da han kort før ni i formiddags hørte, at der var fundet et næsehjul på en af de baner, flyene kører af på vej ud til startbanen i lufthavnen.

Næsehjulet var stadig varmt, og dermed virkede det sandsynligt, at der var et fly i luften over Danmark, der var i alvorlige vanskeligheder.

Teknikkere fandt frem til færøsk fly Politiet nåede da også at finde nødplanerne frem, og kontaktede tårnet for at høre, om der var nogen, der vidste, hvilket fly der havde mistet hjulet, og om det var på vej tilbage for at foretage en nødlanding.

»Jeg ringer til tårnet og hører, hvad de ved, imens min makker snakker med eksperter, der kan fortælle, hvilken flytype det er. Så ringer jeg igen til tårnet for at høre, om det er en, der kommer tilbage, for så har jeg travlt med at sætte noget i værk«, fortæller politivagthavende Peter Gurre Kristensen.

Teknikkerne finder ud af at hjulet stammer fra en såkaldt BA 146. Den er om ikke en sjælden fugl i Københavns Lufthavn, så i hvert fald sjælden nok til, at der bliver ringet til Færøerne, hvor flyselskabet Atlantic Airways bruger flytypen.

Landet uden at opdage manglende hjul

Og ganske rigtig, en natafgang fra København står i Vágar-lufthavnen og mangler det ene næsehjul - der sidder et på hver side af stellet. Ingen har bemærket noget før Danmark ringer

»Så han er faktisk landet med kun et næsehjul, og det kan man åbenbart godt gøre uden opdage det. Ham piloten er blevet noget overrasket«, fortæller politiets vagthavende.

Der er ikke nogen fare ved at lande på et næsehjul, når bare det andet virker - og fordi hjulet lå på en taxibane i Københavns Lufthavn og ikke en startbane har der heller ikke været nogen overvældende fare her.

Københavns Lufthavn vil ikke udtale sig i sagen, men henviser til politiet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce