Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
For få skolebørn lærer førstehjælp, selv om lærerplanerne lægger op til det.
Foto: MARTIN LEHMANN

For få skolebørn lærer førstehjælp, selv om lærerplanerne lægger op til det.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skolerne forsømmer førstehjælp

På syv ud af ti skoler bliver der ikke undervist i førstehjælp, selv om det har været et krav i regeringens læseplaner siden 2005

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folkeskolen er ikke et godt sted at få et hjertestop.

På syv ud af ti skoler bliver der ikke undervist i førstehjælp, selv om undervisningen i at redde liv har været et bindende krav i regeringens læseplaner siden 2005, erfarer Berlingske Tidende.

Det viser en ny undersøgelse, som Aarhus Universitetshospital har udarbejdet for Hjerteforeningen.

Hver femte rammes af hjertestop Hjerteforeningens direktør, Susanne Volqvartz, er overrasket over resultatet:

»Folkeskolerne er det eneste sted, hvor vi kan sikre, at den brede befolkning får undervisning i førstehjælp. Vi ved, at kun hver femte dansker der bliver ramt af hjertestop får førstehjælp, inden ambulancen når frem. Det kan vi ændre ved, at vores børn får den undervisning, som de har krav på,« siger hun.

Frivillige planer
Alle danske børn skal flere gange i løbet af deres skolegang undervises i førstehjælp og basal genoplivning, såsom f. eks hjertemassage og kunstigt åndedræt. Det fremgår af undervisningsministeriets læseplaner, som blev vedtaget i 2005.

Læseplanerne er som udgangspunkt frivillige - det vil sige, at skolerne kan søge om at lave egne læseplaner. Det gør de færreste dog, og dermed er de bundet af og skal overholde Undevisningsministeriets læseplaner.

Men der er ikke afsat timer til undervisningen i førstehjælp, lige som der heller ikke er konkrete krav til undervisningens indhold.

Læsning og regning vigtigst
Formanden for landets skoleledere, Anders Balle, erkender, at førstehjælp er et forsømt område, som bør opprioriteres, men siger samtidigt:

»Det er umuligt at nå alt det, vi skal nå. Der er stor fokus på faglighed lige nu, og vi skal først og fremmest lære eleverne at læse og regne. Og så bliver andre ting desværre glemt og nedprioriteret. Førstehjælp er en del af færdselsundervisningen, og den er der ikke afsat timer til. En løsning kunne være at gøre førstehjælpen til et selvstændigt tema og afsætte tiden til det. Man kunne også lave en fast aftale med for eksempel Røde Kors, for lærerne er jo heller ikke uddannede til at undervise i det,« siger formanden.

Stor forskel på Norge og Danmark
Ifølge Jens Roland fra Dansk Førstehjælpsråd er det meget forskelligt, hvordan de enkelte skoler griber undervisningen an:

»Nogle hyrer en instruktør udefra, andre underviser selv, og nogle steder gør man desværre ingenting,« siger Jens Roland.

I Norge får skoleeleverne fast undervisning i førstehjælp på hvert eneste klassetrin. Og det kan i følge Hjerteforeningen aflæses i statistikkerne. I Norge får hver anden med et hjertestop førstehjælp af forbipasserende, og nogle steder overlever helt op til 23 procent af de mennesker, der får et hjertestop. I Danmark får blot hver femte hjælp og kun seks procent overlever.

Samfundsøkonomisk gevinst
Der findes i følge Dansk Førstehjælpsråd ikke et samlet tal over, hvor mange liv, der kunne reddes, hvis alle danskere kunne yde førstehjælp. Men at det er mange, er man ikke i tvivl om.

»Og herudover er der også de økonomiske gevinster, såsom kortere indlæggelsestid efter en ulykke og besparelser på skadestuerne,« siger Jens Roland.

Lidt under en million danskere kan give effektiv førstehjælp, hvilket vil sige, at man har taget et førstehjælpskursus inden for de seneste tre år. Det skønner Dansk Førstehjælpsråd, som er en paraplyorganisation for de fleste kursusudbydere i Danmark.

Holdningsændring er vigtig

I efteråret 2006 blev det lovpligtigt herhjemme at tage et syv-timers førstehjælpskursus, i forbindelse med kørekortundervisningen. Men det kan ikke erstatte undervisningen i folkeskolen, mener Jens Roland.

»For det første er det ikke alle, der tager kørekort. Men det allervigtigste er at få lagt en holdning ind tidligt, som siger, at det er vigtigt og rigtigt at kunne hjælpe andre,« siger Jens Roland.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden