Pia Struck er initiativtager til det første onani-maraton i Danmark.
Foto: Thomas Wilmann

Pia Struck er initiativtager til det første onani-maraton i Danmark.

Danmark

Onanister sprøjter penge hjem til gode formål

En snes mænd og kvinder har meldt sig til Danmarks første 'onani-maraton', hvor der konkurreres i længdesprøjt, udholdenhed og orgamseantal.

Danmark

20 modige danskere har foreløbig meldt sig til Danmarks første onani-maraton, der gokkes i gang 31. maj i swingerklubben Swingland i Ishøj.

Masturbate-a-thon Copenhagen 2008, der er et amerikansk koncept, går ud på, at folk sponsoreres for at komme og onanere - og komme.

Det er et non-profitarrangement, hvor overskuddet går til Aids Fondet og Sex & Samfund, fortæller seksualterapeut Pia Struck, der er initiativtager til begivenheden.

Alle kan lide at onanere »En snes har meldt sig, men der er flere på bedding, ved jeg. Jeg håber på 75 deltagere, det tror jeg er et realistisk tal, for langt de fleste mennesker kan jo lide at onanere«, siger Pia Struck.

Er pointen ved onani netop ikke, at det er noget, de fleste ønsker at gøre for sig selv - og ikke i en swingerklub foran en masse andre?

»Hvorfor egentlig? Alle onanerer, og det er noget gevaldigt hykleri, at vi holder det så skjult og betragter det som skamfuldt. Med arrangementet her siger vi: Hey, for en dags skyld lad os bryde tabuet«.

Rum for alle onaniklasser
Pia Struck forklarer, at der vil være indrettet et rum kun til mænd og ét til blufærdige kvinder.

Desuden vil der være et eller to store fælleslokaler, hvor begge køn skal være. Her kan man bare sætte sig ned og gå i gang, som Pia Struck formulerer det.

Deltagerne kan enten 'hygge-onanere', eller de kan konkurrere inden for disciplinerne langtidsonani, flest orgasmer og 'sprøjtelængde'.

Langtidsnulrere på arbejde
»Vi sætter langtidsonanisterne i gang klokken 12, hvor jeg blæser op til stille og rolig langtidsnulring. Det er ikke nødvendigt at have rejsning hele tiden, og det er også uinteressant i forhold til konkurrenceresultatet, om man kommer eller ej«, siger Pia Struck.

Hun oplyser, at verdensrekorden i denne disciplin er 8 timer og 40 minutter for mænd og 6 timer og 30 minutter for kvinder.

Eventuel hudløshed burde kunne afhjælpes med de rigelige mængder af glidecreme, der vil være til stede under det langstrakte håndarbejde.

49 orgasmer til samme kvinde
Konkurrencen om at komme frem til det højeste antal orgasmer sættes i gang umiddelbart efter, at langtidsonanisterne er gået i gang.

I denne kategori lyder verdensrekorden på seks orgasmer for mænd og hele 49 for kvinder.

»Du vil altid have en vis usikkerhed inden for den her kategori, for det er svært at vide, om en kvinde rent faktisk kommer eller hun bare er en dygtig 'fakerske'«, som Pia Struck udtrykker det.

Alle frem på række
Den sidste kategori handler om at komme længst, men ikke hurtigst.

Både mænd og kvinder kan deltage, og det hele kan foregå siddende, liggende, stående eller hvordan man ellers ønsker at vende.

»Vi lægger et olielagen ud på gulvet, hvor vi klistrer målebånd fast på, og så gælder det ellers om at sprøjte længst«.

Det lyder som om, målebåndene temmeligt hurtigt bliver selvklistrende?

»Nej, for vi går meget op i renlighed, og olielagenet bliver gjort rent jævnligt«.

Og er der virkelig ikke en præmie for at komme først?

»Der er vist ingen grund til at honorere hurtighed. Mange kvinder vil mene, der allerede er problemer nok med mænd, der kommer for hurtigt«, mener Pia Struck.

Verdensrekorden i langsprøjt er i øvrigt 91 centimeter.

Onanister kan følges på nettet
Pia Struck oplyser, at arrangørerne har tavshedspligt, så deltagerne behøver ikke at frygte, at deres navn pludselig ender på nettet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På nettet ender til gengæld de ekshibitionister, der frivilligt vælger at banke den af i et webcam-rum. Disse udfoldelser kan intereresserede følge på computeren derhjemme - mod betaling.

»Det er det eneste rum, der bliver filmet i, men alle folk, der på nogen måde føler sig utrygge, er velkomne til at maskere sig eller iklæde sig kinky, fetishtøj«, siger Pia Struck.

Sponsorer skal med på banen

Arrangørerne ønsker at sende et 'sexpositivt buskab' med onani-dagen, for »jo bedre man er til at onanere, des bedre bliver man til partnersex«, forklarer Pia Struck, der har mangeårig erfaring i at sælge orgasmekurser.

Og så er der pengeaspektet: Deltagerne skal skaffe sponsorater for minimum 300 kroner for at være med.

Men hvis man er lidt ubekvem ved at skulle på gaden og finde masturbations-sponsorer, har man mulighed for selv at slippe slanterne.

Der er præmier til den mand og kvinde, der samler fleste penge ind.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce