0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udenrigsministeriet hjemmeside misbrugt af svindlere

Internationale svindlere har med falske jobopslag franarret danskere personlige oplysninger og penge for at kunne overtage deres identitet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Udenrigsministeriets hjemmeside er blevet misbrugt af internationale svindlere til at franarre penge og personlige oplysninger fra danskere på jobjagt, skriver B.T.

Svindlerne placerede et jobopslag på Udenrigsministeriets hjemmeside, hvor FN-organisationen UNSDP (United Nations Social Development and Planning) tilsyneladende søgte nye medarbejdere.

En stigende trussel
Men trods professionelt udseende ansættelseskontrakter og officielle dokumenter var det et fupnummer, der skulle hive oplysninger og penge ud af de jobsøgende. UNSDP findes nemlig slet ikke.

»Den her slags fupnumre er en stigende trussel på vore breddegrader. Det har eksisteret længe, specielt i USA, men bevæger sig så småt også i vores retning. At sagen tager udgangspunkt i et stillingsopslag på Udenrigsministeriets hjemmeside, giver helt klart stof til eftertanke. Hvis der findes fupstillinger dér, hvilke andre 'jobsites'" kan så ikke indeholde det samme«, spørger Tonny Bjørn, sikkerhedsekspert fra firmaet Virus112.

Kan stjæle identiteten
Fupnummeret giver bagmændene alle personlige oplysninger om ansøgeren igennem et cv med detaljeret information om uddannelse, joberfaring og personlig status. Alt, hvad der kræves for at overtage en andens identitet.

Næste skridt er, at offeret skal betale for at deltage i et fupkursus. Hvis du falder for det, så har bagmændene dit kontonummer.

Ministeriet strammer op
Hos Udenrigsministeriet erkender man, at der ikke har været styr på sikkerheden.

»Der har været nogle kontrolmekanismer, som har fejlet i det her tilfælde. De har ikke været gode nok. Men det har vi selvfølgelig rettet op på nu. Vi har flere, der tjekker de jobopslag, vi får. Vi tager kontakt til dem for at undersøge, om stillingerne er reelle«, siger kontorchef fra ministeriets FN-kontor, Susanne Rumohr Hækkerup til B.T.

ritzau

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce