Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skolelærere skal bekæmpe ekstremisme

Skolelærere er tættere på børnene end politiet. Derfor skal lærerne nu deltage i kampen mod ekstremisme.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elever, der surfer på ekstreme hjemmesider, taler om islam eller politik på en ny måde eller ændrer tøj og vaner.

Alt sammen er tegn på, at en skoleelev er på vej ind i en radikaliseringsproces, og det skal der nu dæmmes op for i København, hvor skoler og fritidsklubber skal være med helt fremme i kampen mod ekstremisme blandt børn og unge.

Det skriver Jyllands-Posten.

Børn skal af-radikaliseres Skolelærere og pædagoger skal spotte de radikaliserings-truede unge. Når det er sket, skal kommunen have besked og de unge af-radikaliseres via samtaler med forældrene, der ofte ikke kender til, at børnene er på vej ud af en forkert tangent, samt med hjælp fra skolen og pædagoger.

»Politiet har flere gange afsløret terrorplaner i København. Det er simpelthen nødvendigt, at lærere, klubfolk, forældre og venner bliver inddraget i arbejdet med at afsløre radikale tendenser, før det udvikler sig til vold og terror«, siger integrationsborgmester Jakob Hougaard (S).

For at give skolelærerne mulighed for at se, hvem der er radikaliserings-truet, skal lærerne efteruddannes.

»De skal vide, hvilke forandringer de skal holde øje med. Det er vigtigt - både for de unge og for trygheden i byen - at den stigende tendens til radikalisering bliver taget i opløbet«, siger Jakob Hougaard.

Lytter mere til pædagogen

Indsatsen sker også, fordi Politiets Efterretningstjeneste (PET) risikerer at isolere allerede radikaliserede unge yderligere, når tjenesten tager de såkaldte præventive samtaler med dem.

Kommunen er tættere på børnene, og derfor kan der lyttes mere til pædagogen end til politimanden.

Næstformand i Københavns Lærerforening Ole Hein Christensen ser positivt på initiativet.

»Lærerne skal forebygge radikalisering i samarbejde med andre faggrupper. Når de unge er observeret, er det naturligt, at også skolen deltager i det videre arbejde med bl.a. samtaler med forældre for at få den unge tilbage«, siger han.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden