Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Peter Hove Olesen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ritt til de unge: I har fået tilbud nok

Overborgmester Ritt Bjerregaard svarer på ni spørgsmål, som brugerne af det tidligere Ungdomshuset har bedt hende svare på.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Der lå et klart tilbud om, at et nyt hus på Stevnsgade 34 kunne købes, og jeg kommer nok aldrig til at forstå, hvorfor brugerne af Jagtvej 69 ikke tog imod det«.

Det svarer Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard, efter at brugerne af det tidligere Ungdomshuset på Jagtvej i går rundsendte en mail med en række spørgsmål, som de opfordrede pressen at stille hende.

Politiken.dk bragte de unges spørgsmål videre til overborgmesteren.

Her er hendes svar. De unges spørgsmål er kursiverede:

1: Mener overborgmesteren, at salget af Jagtvej 69 var en fejl?

»Det var en fejl, at de unge fik huset i 1982. Huset blev overdraget på en måde, hvor kommunen var ansvarlig for huset - en model der viste sig uholdbar. Det bør ikke gentages.«

2: Der er blevet demonstreret, samlet underskifter ind og holdt møder med politikere. Hvordan skulle de unge have grebet det her an, hvis overborgmesteren skulle have fået interesse for, at stille et hus til rådighed?

»De unge har jo haft et tilbud om et nyt ungdomshus på Stevnsgade 34. Socialdemokraterne har sammen med Enhedslisten, de Radikale og SF fundet en egnet bygning, og der har været en fond, der var villig til at betale for huset. Den vold, der har været i gaderne, er helt udelukket som middel til at opnå noget.«

3: Hvorfor gjorde Ritt Bjerregaard ikke noget forsøg på at finde en løsning på ungdomshusproblematikken i det år hun var overborgmester, før fogedretten fastsatte rømningsdatoen 14. december?

»Først støttede vi i Socialdemokratiet Fonden Jagtvej 69’s bestræbelser på at købe huset fra Faderhuset – og vi opfordrede direkte Ruth Evensen til at sælge huset til de unge. Da det stod klart, at Faderhuset ikke ville sælge, begyndte vi i stedet for at arbejde for at finde et andet hus, som fonden kunne købe til de unge. Først Christiania, så ”brandstationen”. Den gode løsning var Stevnsgade 34, som de unge desværre valgte at sige nej til.«

4: Hvad nu, hvis fonden ikke havde haft nogen penge - Ville overborgmesteren så have stillet et hus til rådighed?

»Kommunen kan ikke forære et hus til de unge, uden at forpligte sig til at føre tilsyn med stedet. Og disse unge har jo gentagne gange sagt, at de ikke ønsker et ”kommunalt værested”. De ønsker et brugerdrevet sted fri fra kommunal indblanding. Det er en absurd idé, at en autonom og antiautoritær bevægelse forlanger, at kommunen skal forære et hus til dem. Hvis de unge vil have kommunens hjælp, må de acceptere, at der følger krav med fra myndighedernes side.«

5: Hvis en kommune har flere hundrede mennesker, der er villige til at bruge en meget stor del af deres fritid på at stille kulturtilbud til rådighed for resten af byen, er det så ikke en god idé at sikre, at de har et sted at gøre det.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der skal være plads til en bred ungdomskultur og en mangfoldighed af kultur- og fritidstilbud til byens unge. Men der er ikke mulighed for at forære et kommunalt hus til en voldelig, antiautoritær kultur.«

6: Vil overborgmesteren gennemføre den samme politik, så unge der fx vil gå i svømmehal også skal finde nogen, der vil købe en hal til dem, eller gælder det kun dette kulturtilbud?

»Et selvstyrende ungdomshus er ikke det samme som en svømmehal. Det, som brugerne af det nu nedrevne Jagtvej 69 beder om, er at kommunen stiller et hus til rådighed og derefter blander sig helt og aldeles udenom, hvad der foregår. Det kan en kommune ikke. En kommune er ansvarlig for sine kulturtilbud, og skal føre tilsyn med sine aktiviteter. Kommunen er ansvarlig for sine svømmehaller og andre kulturtilbud, men den kommunale ramme vil det autonome miljø – forståeligt nok – ikke presses ned i. Og derfor er et autonomt ungdomshus ikke noget en kommune kan påtage sig. Jeg håber, at miljøet kan finde nogle private samarbejdspartnere og stable et selvstyrende tilbud på benene.«

7: Overborgmesteren har det som en del af planen "Gang i København", at det skal være nemmere at arrangere koncerter. Vurderer overborgmesteren, at det er blevet nemmere eller sværere for unge at arrangere koncerter nu, hvor der ikke er et ungdomshus?

»København har en lang række fremragende spillesteder, fx Stengade 30, Pumpehuset Amager Bio og Vega. København stiller også andre ungdomshuse med meget frie rammer til rådighed, og kommunen har en lang række øverum. Der er muligheder for at arrangere koncerter, der kommer flere muligheder for udendørskoncerter, og hvis der er nogen, der banker på min dør med en ide til et spillested, lytter jeg. Jeg tror ikke at nedrivningen bliver ødelæggende for det københavnske kulturliv.«

8: Hvor foreslår overborgmesteren, at den internationalt anerkendte punkmusik-festival afholdes, der som de sidste mange år igen til sommer skulle have været afholdt i Ungdomshuset? Har kommunen nogle faciliteter, som man vil stille vederlagsfrit til rådighed?

»Der findes en lang række spillesteder som sikkert gerne vil samarbejde med punkmusikfestivalen. Umiddelbart er kommunens kulturtilbud kultur- og fritidsborgmesterens anliggende. Skal kommunen spille en rolle ift. Punkmusikfestivalen foreslår jeg, at arrangørerne kontakter den ansvarlige borgmester.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

9: Udelukker overborgmesteren at de uroligheder der opstod i kølvandet på rydningen var ren og skær vrede og frustration over rydningen og dermed ikke et forsøg på at presse nogen?

»Der er intet, der retfærdiggør den vold, vi har været vidne til. Der lå et klart tilbud om, at et nyt hus på Stevnsgade 34 kunne købes, og jeg kommer nok aldrig til at forstå, hvorfor brugerne af Jagtvej 69 ikke tog imod det. Det er forståeligt, at mange er kede af at miste et hus, man er glad for, men det berettiger ikke den bersærkergang, vi har set.«

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden