Vibeke Manniche mener ikke, at man kan være sikker på, at en kvindelig muslimsk læge iført tørklæde vil hjælpe patienter i nød.
Foto: Miriam Dalsgaard

Vibeke Manniche mener ikke, at man kan være sikker på, at en kvindelig muslimsk læge iført tørklæde vil hjælpe patienter i nød.

Danmark

Kendt læge kræver tørklædeforbud for læger

Forkvinden for de kommunalt ansatte læger mener, det er intimiderende at blive undersøgt af kvindelige læger med tørklæder.

Danmark

Forkvinden for Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger, Vibeke Manniche, blander sig nu i tørklædedebatten.

Et tørklædeforbud bør også omfatte læger, da mange patienter vil føle det intimiderende med en tørklædeklædt læge, mener hun.

»Hvis jeg kommer som patient til en kvindelig indhyllet læge og skal have en gynækologisk undersøgelse med al den seksualitet, mit underliv måtte emme af, så ville jeg føle mig betydeligt mere intimideret af hende end af en mandlig læge«, siger hun til Ritzau og understreger, at hun i denne sammenhæng ikke udtaler sig på vegne af landets øvrige kommunalt ansatte læger.

Frygter utilstrækkelig behandling
Vibeke Manniche, der også er forkvinde for det islamkritiske netværk 'Kvinder for Frihed', mener ikke, at patienterne kan føle sig sikre på, at læger med muslimske tørklæder vil yde kristne eller kvinder den optimale hjælp i alle situationer.

»Som patient kunne jeg i bund og grund frygte, om om en sådan læge ville hjælpe mig i nød«, siger hun og uddyber:

»Patienten kan for eksempel være i nød som følge af seksuelt overførte sygdomme eller som følge af vold fra en mand eller misbrug. I det tilfælde signalerer den indhyllede læge ærbarheden, og at kvinden er manden underdanig. Og det er meget uforeneligt, hvis hun samtidig skal hjælpe en kvinde, der er blevet tævet sønder og sammen af en mand«, siger Vibeke Manniche.

Lægeforeningen afviser forslaget
Hendes udmelding er i stærk modstrid med holdningen hos Lægeforeningen, som de kommunalt ansatte lægers forening hører under. Lægeforeningen mener ikke, det har nogen betydning for kvaliteten af den lægelige behandling, om en læge bærer tørklæde, og at et forbud derfor vil være meningsløst.

Formanden for Yngre Læger og medlem af Lægeforeningens bestyrelse, Lisbeth Lintz Christensen, tager da også kraftigt afstand fra Vibeke Manniches udtalelser, som hun kalder »meget ubehagelige«.

»Hendes udtalelser svarer jo til, at man forbyder kvinder at være læger, fordi der er mænd, som ikke stoler på, at de kan være ordentlige læger. Det afgørende for, om man kan være læge i Danmark, må være, om ens faglige kvalitet er i orden. Herunder respekten for det lægeløfte man har aflagt«, siger Lisbeth Lintz Christensen.

Samme holdning har Poul Jaszczak, formand for foreningen af speciallæger:

»Jeg synes, det er påfaldende og nedladende at have den holdning, som Vibeke Manniche giver udtryk for«, siger han.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce