Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Drabsmistænkte del af større terrornetværk

PET klar med nyt materiale mod to fængslede tunesere. Det er utroværdigt, siger jurister.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiets Efterretningstjeneste var i gang med overvågning af et større islamisk netværk af terrormistænkte i Århusområdet, da PET sidste efterår fandt ud af, at i hvert fald tre personer – to herboende tunesere og en dansk-marokkaner – efter efterretningstjenestens vurdering var i færd med at planlægge et drab på Jyllandspostens bladtegner, Kurt Westergaard.

Terrornetværket havde ifølge Politikens oplysninger andre og mere vidtgående planer end alene anslaget mod tegneren.

Men da drabsplanerne mod Kurt Westergaard blev konkrete, blev de tre mistænkte anholdt 12. februar.

Dansk-marokkaneren blev løsladt få timer efter sin anholdelse, men med besked fra PET om, at han »fortsat ville være genstand for PET’s interesse«. I onsdags blev terrorsigtelsen mod ham frafaldet.

PET har ført præventive samtaler
Det er uklart, om flere end de tre har deltaget i planerne om tegnerdrabet.

Men PET har ført såkaldt præventive samtaler med andre deltagere i netværket for at gøre dem opmærksom på, at PET kender til deres deltagelse i netværket.

Eksistensen af terrornetværket fremgår af en redegørelse for tegnersagen, som PET-chefen, Jakob Scharf, 4. juni sendte til Højesteret, der behandlede de to tuneseres frihedsberøvelse som principsag. Jakob Scharf skriver blandt andet:

»Forud for anholdelsen (af de to tunesere og dansk-marokkaneren, red.) havde Politiets Efterretningstjeneste gennem længere tid overvåget en personkreds, hvori blandt andre ... (de to tunesere er beskyttet af navneforbud, red.) indgik. Endvidere indgik i denne personkreds en dansker med marokkansk oprindelse«.

Højesteret afgjorde 2. juli, at sagen om de to tuneseres frihedsberøvelse skal gå om ved Københavns Byret, fordi PET ved den tidligere behandling ikke havde fremlagt materiale om baggrunden for tunesernes administrative udvisning. Det gjorde PET altså først i Højesteret.

Anden gang PET bryder med praktis
Sagen er for byretten på mandag.

Ifølge Politikens oplysninger vil PET fremlægge mere materiale end i Højesteret, blandt andet om terrornetværket og om mistanken mod især den ene tuneser.

Det vil så være anden gang, PET bryder med sin ellers faste praksis om at holde kortene tæt til kroppen i sager om administrativ udvisning. Selve udvisningen kan efter udlændingeloven ikke bringes for en dommer, men de udviste skal i retten inden tre dage, hvis PET fortsat vil holde dem frihedsberøvet, indtil udvisningen reelt kan gennemføres.
Kammeradvokaten havde lugtet lunten

PET afviste i Københavns Byret i februar at give andre oplysninger end, at tuneserne var mistænkt for at planlægge drab på Muhammedtegneren. Byretten og landsretten fulgte PET og godkendte frihedsberøvelsen uden yderligere oplysninger. Men da sagen så kom for Højesteret, havde Kammeradvokaten, der førte sagen for staten, lugtet lunten.

Og derfor blev Jakob Scharf sat til at skrive til retten: »Efter fornyet gennemgang af de foreliggende oplysninger finder Politiets Efterretningstjeneste, at der uden at tilsidesætte hensynet til statens sikkerhed mv. kan fremlægges visse yderligere oplysninger om grundlaget for afgørelsen om udvisning af de pågældende«. »Visse yderligere oplysninger« omfatter telefon- og computeraflytning samt ransagninger hos den yngste af tuneserne. Om den ældste mener PET, at han var tildelt en overordnet rolle.

Jakob Scharf understregede over for Højesteret, at hensynet til PETs kilder og samarbejdspartnere gjorde, at »væsentlige dele« af PET’s oplysninger om de to tunesere ikke var med i materialet.

Ekspert: Det er bemærkelsesværdigt
Nu er PET altså alligevel klar med endnu flere detaljer end i Højesteret.

Det finder lektor ved Københavns Universitet, dr.jur. Jonas Christoffersen, bemærkelsesværdigt:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»PET kan efter udlændingeloven holde sine oplysninger hemmelige for de terrormistænkte, hvis der er en »sikkerhedsmæssig« begrundelse. Nu frigiver PET flere oplysninger, fordi PET mener, at det er nødvendigt, hvis de to tunesere fortsat skal være frihedsberøvet. Det viser Højesterets kendelse. Men enten ser PET stort på de ’sikkerhedmæssige grunde’, som kræver hemmeligholdelse af oplysningerne, eller også var der ikke – eller er ikke længere – nogen sikkerhedsmæssig grund til at holde oplysningerne hemmelige«.

Jonas Christoffersen siger, at det ikke er betryggende, at loven er indrettet så vilkårligt, at PET først reagerer, når sagen når til Højesteret, og spørger: Hvem kontrollerer, om PET har hemmeligholdt for meget for længe?

Formand for Advokatsamfundets strafferetsudvalg, advokat Lars Lindhard, glæder sig over, at PET ikke længere har fortrinsret ved domstolene:

»Det er godt for retssikkerheden, at også PET skal fremlægge tilstrækkeligt materiale i en retssal, hvis de vil holde folk frihedsberøvet. Men forløbet har været utroværdigt, og man kan ikke lade være med at spørge, om PET kan komme med endnu mere materiale, hvis nu byretten på mandag synes, at det, der nu foreligger, ikke er nok«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden