Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Omkring 4.000 besøgte jobbørsen i København sidste år. Beskæftigelsesministeren kræver, at de søger mindst fire job om ugen.
Foto: BORBERG THOMAS

Omkring 4.000 besøgte jobbørsen i København sidste år. Beskæftigelsesministeren kræver, at de søger mindst fire job om ugen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Snydeprogram til ledige har stor succes

Beskæftigelsesministeren kræver mindst fire afsendte ansøgninger om ugen. Det klarer Checkjobnet, uden at man løfter en finger.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er stor interesse for et lille computerprogram, der kan hjælpe ledige med at opfylde kravet om aktiv jobsøgning.

Det fortæller bagmanden Søren W. Rasmussen, der indtil videre har haft 42.000 besøgende på checkjobnet.dk, hvor han giver det lille program væk gratis.

Programmet logger på den offentlige jobportal Jobnet, og sender helt automatisk fire ansøgninger om ugen med vedhæftet cv til arbejdsgiverne - det er nemlig regeringens krav til arbejdsløse på dagpenge, at de på den måde beviser at de står til rådighed for arbejdsmarkedet.

42.000 har besøgt downloadside Søren W. Rasmussen ved ikke hvor mange af hans 42.000 besøgende, som rent faktisk bruger programmet Checkjobnet.

Han har hørt fra 300-400 brugere, som alle er glade for programmet. Også 15-20 virksomheder »har reageret med positiv forståelse«, siger Søren W. Rasmussen.

Ansøgningerne, som virksomhederne modtager via Checkjobnet, er da også bindende - og skulle en arbejdsgiver få lyst til at reagere med en indkaldelse til jobinterview, skal den ledige møde op.

HK anbefaler programmet til ledige
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har været kritiseret for at kræve fire ansøgninger om ugen af de ledige - kritikerne mener, at kontrolforanstaltningen tager tiden fra reel jobjagt.

Det gælder blandt andet HK, der anbefaler det lille program, og foreslår at bruge det til pligtansøgningerne, så der er tid til at kæle for ansøgninger til de jobs, man rent faktisk gerne vil have.

»Vi hjælper den ledige til at overholde de forpligtigelser, som beskæftigelsesministeren har dikteret via hans cirkulære. Så kan de koncentrere sig om at finde det job, som er det bedste for dem«, siger HK's forbundsformand Kim Simonsen.

HK beskylder Hjort for idioti

Han fortæller at Beskæftigelsesministeriet har været i kontakt med HK, for at høre »hvad vi egentlig har gang i, for at tjekke lovligheden i det«. Mere har HK ikke hørt til den sag.

Man kan vel også argumentere at programmet er imod ånden i cirkulæret?

»Vi har bare givet et råd videre. Det uetiske er, at beskæftigelsesministeren kræver, at der bliver skrevet fire ansøgninger om ugen, velvidende at de job ikke eksisterer«, siger Kim Simonsen, og fortsætter:

»Vi havde gerne været fri for at reklamere for den her jobrobot. Idiotien ligger i, at man tvinger folk til at søge fire jobs om ugen. Det er ikke ledige, man har i tankerne, det er for at få jaget nogen ud af nogen statistikker, og for at kunne ringe over til Dansk Arbejdsgiverforening og at sige, at man har gjort noget«, siger forbundsformanden.

Ifølge HK's fællestillidsmand i Københavns Jobcenter, har centret måttet ansætte fire nye medarbejdere alene til at administrere kontrolen af de ledige, ligesom jobcenteret har sendt 24.000 breve til ledige, for at minde dem om at logge ind på Jobnet.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden