Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningI går var en stor dag for en lille familie, som siden 2006 har kæmpet sig igennem en kummerlig tilværelse i charterparadiset Mallorca.
Det var nemlig dagen, hvor nu 22-årige Atila Bonfim Vieira fra Brasilien blev lovlig EU-borger.
»Vi er rigtig glade – vi er netop på vej hjem fra udlændingemyndighederne«, siger Maria José Silva Granja over mobiltelefonen fra Mallorca.
Den lille families historie begynder i 2006, da Maria møder Atila, som er i Danmark for at undervise i den brasilianske kampdans Capoeira. De to bliver rigtig glade for hinanden.
»Samtidig med at hans turistvisum udløb, blev jeg gravid. Jeg prøvede at finde ham et arbejde, og min mor ringede til Udlændingeservice, som afviste, at vi kunne gifte os på grund af 24-års reglen«, siger Maria.
Maria kan heldigvis køre til jordemoderen i Palma med naboen, når hun skal til sin månedlige kontrol, men skal så gå sulten hele dagen i byen indtil om aftenen, når naboen skal hjem igen.
Nogle gange må hun højgravid gå de fire kilometer til en lægeklinik og lige så langt tilbage.
Samtidig viser det sig, at ham, de har fremlejet deres lille kolde lejlighed af, er rendt med depositummet. Marias gudmor besøger parret og bliver så chokeret over deres boligforhold, at hun tilbyder at betale for en ny lejlighed.
17. april 2007 bliver Max Angelo Silva Benfim født på Mallorca.
Siden er det gået bedre for den lille familie. De to bliver gift og får møbler til den nye lejlighed af lokale venner.
Endelig opholdstilladelse
Maria får et job, hvor hun kan have sin dreng med, og også Atila får arbejde. Og så er historien om Maria, Atila og nu et år og knap fire måneder gamle Max ved at have indhentet nutiden. Med dokumenteret faderskab til en europæisk dreng fik Atila nemlig i går sin spritnye EU-opholdstilladelse. »Så snart vi kan, vil vi tage til Danmark. At vi har haft det her problem, betyder jo ikke, at Danmark er et dårligt land. Men jeg har ikke nogen lejlighed nu, og jeg skal starte helt forfra«, siger Maria, som skylder penge til højre og venstre. Det er store telefonregninger, banklån og års økonomisk støtte fra venner og familie. »Jeg får helt ondt i maven ved tanken. Jeg tror, vi er oppe på en halv million. Da jeg hørte om EU-reglerne, var jeg ved at tude. Jeg tænkte, hold kæft, vi kunne have undgået alt det her. Jeg blev også vred. Max ved ikke, hvad det er at have en mormor endnu«. Hvorfor skal I have erstatning?»Fordi vi har været igennem helvede. Fordi vi har lidt. Fordi jeg i den situation, vi var i, kunne have mistet mit barn«, siger Maria José Silva Granja.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
