Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: DALSGAARD MIRIAM
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Baggrund: Er en t-shirt et terrorvåben?

Ankesagen mod de syvdanskere, som er anklaget for at støtte udenlandske terrorgrupper, begynder i dag i Østre Landsret.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan man komme i fængsel for at sælge t-shirts, og er EUs terrorlister holdbare?

Det er nogle af de spørgsmål, der skal besvares, når Østre Landsret behandler ankesagen mod de syv danskere, der er anklaget for at yde støtte til udenlandske terrorgrupper.

De syv fra firmaet Fighters & Lovers blev sidste år kendt for at sælge t-shirts med logo fra palæstinensiske PFLP og colombianske FARC, samt at hænge plakater der opfordrede til støtte til de to organisationer.

Står på terrorlisten Såvel PFLP som FARC står på EUs terrorliste som følge af deres kamp imod henholdsvis Israels besættelse af Vestbredden og den colombianske regering.

De syv blev derfor tiltalt for at have overtrådt straffelovens paragraf 114a, den såkaldte terrorparagraf, der forbyder direkte eller indirekte økonomisk støtte til terror.

De to udenlandske organisationer skulle modtage de knap 25.000 kroner, firmaet havde skaffet gennem salget af T-shirts. Pengene var ifølge de tiltalte øremærket støtte til et plakattrykkeri i de besatte områder i lsrael samt et radiostation i Colombia.

Alle blev frifundet i byretten
De syv tiltalte mener, at organisationerne udkæmper frihedskamp og sammenlignede dem med danske jernbanesabottører under 2. Verdenskrig.

Anklager Lone Damgaard havde ved Københavns Byret krævet ni måneders fængsel til tre af de tiltalte og mellem tre og seks måneder til de øvrige fire, men samtlige de tiltalte endte med at blive frifundet.

Københavns Byret fastslog i dommen i december sidste år, at de to organisationers handlinger falder ind under terrorparagraffen, men at der ikke kan dømmes, fordi paragraffen forudsætter, at målet skal være at vælte regeringen eller lignende.

Det mente to af de tre dommere ikke var tilstrækkeligt bevist, hvorefter de tiltalte blev frifundet.

Spørgsmålstegn ved terrorlister
At stå opført på en terrorliste er nemlig ikke noget bevis på, at man udøver terror. En regering kan opfordre EU til at sætte nogen på listen alene på baggrund af en mistanke.

Derfor 'underkendte' byretten i praksis EU's terrorliste, da den ikke anså det for bevist, at PFLP og FARC opfylder kravene for at kunne karakteriseres som terrorister.

Hvis dommen i Østre Landsret lægger sig på samme linje, forudser professor, dr.jur. Ole Espersen, at der bliver sat store spørgsmålstegn ud for terrorlisterne:

»Hele systemet er usikkert og præget af en manglende retssikkerhed. Det afspejler, at det har skullet gå hurtigt efter 11. september, men der er ikke skelet tilstrækkeligt til et menneskeretsligt synspunkt«, siger Ole Espersen.

»Meget problematisk«

Kommer en organisation eller en virksomhed på listen, bliver dens økonomiske midler indefrosset.

Og det sker altså uden noget bevis for, at den skulle have deltaget i terrorhandlinger.

»Det er meget problematisk ud fra et menneskeretsligt synspunkt«, mener professor, dr.jur. Ole Espersen.

»At få sine midler indefrosset kan være katastrofalt, og virksomheder kan gå konkurs på det. Det har vi allerede set eksempler på i udlandet«

Ankesagen mod de syv danskere er planlagt til at vare indtil 12. september.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden