Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ahmed Akkari flygter til Grønland

Den velkendte danske imam Ahmed Akkari er flygtet til Grønland. Han er træt af danske »fordomme«.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Imamen Ahmed Akkari har forladt Danmark.

»Han er taget til Grønland, fordi han har en idé om, at folk ikke har så mange fordomme hér«, fortæller fotograf John Rasmussen i dag til jp.dk.

John Rasmussen bor og arbejder på Grønland og tog i sidste uge portrætbilleder af den omdiskuterede imam. Ahmed Akkari fortalte ham, at han var flygtet til Grønland.

Ansat som skolelærer
Ahmed Akkari er blevet ansat som skolelærer på en skole i Vestgrønland i byen Narsaq.

Skolen har et elevtal på 271 og har skoletrinene 0.-7. klasse.

Skoleleder Johanne Billmann Egede bekræfter, at den libanesiskfødte imam underviser i dansk og engelsk på den vestgrønlandske skole.

»Ja, det er korrekt. Han har undervist på vores skole siden august i år«, siger skolelederen i dag til jp.dk.

Gået i baglås
Ifølge fotografen John Rasmussen er Akkari blevet træt af danskernes opmærksomhed:

»Han er gået helt i baglås. Han vil overhovedet ikke have noget med nogen som helst at gøre. Han er flygtet til Grønland«, siger fotografen, der i sidste uge tog billederne.

Fotografen er senere hen blevet kontaktet af Ahmed Akkari og forbudt at offentliggøre billederne.

Jp.dk har forsøgt at få en kommentar fra Ahmed Akkari, som blev beskyldt for at puste til ilden under Muhammed-krisen, men den nu grønlandske lærer ønsker ikke at udtale sig.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden