Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bomben blev sendt til murer

En murer fandt bombe på sin dørmåtte. Mens han var på job, stod den livsfarlige bombe på hans køkkenbord.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En murer var efter alt at dømme det tiltænkte offer for den bombe, der torsdag blev fundet i en opgang i Københavns Sydhavn på hjørnet H.V. Rolstedsvej og Tranehavevej.

Mureren fandt selv bomben, der ifølge politiet kunne dræbe alt inden for en radius på 20-25 meter, på sin dørmåtte i opgangen, da han tidligt torsdag tog af sted på arbejde.

Sådan genfortæller murerens nabo, Flemming Stark, sin snak med mureren til Ritzau.

»Tak for veludført arbejde« Ifølge politiet var bomben anbragt i en kasse indrettet med en lureanordning.

»Det er en rigtig modbydelig og snedigt udtænkt bombe. Der var en anordning, så den ville eksplodere, når nogen løftede låget«, fortæller efterforskningsleder Henrik Svindt.

Mureren har fortalt naboen, at han tog kassen ud i sit køkken og klippede en snor over, inden han tog på job. Muligvis var snoren en del af lureanordningen.

Bomben var ledsaget af en buket blomster og en seddel, hvor der stod: »Tak for veludført arbejde«.

Naboen er rystet

»Jeg er rystet over, at sådan noget kunne ske her«, siger naboen Flemming Stark til Ritzau.

Det var først om eftermiddagen, politiet blev alarmeret om den mistænkelige kasse, som indeholdt ledninger og fjedre.

58 beboere blev evakueret, og hærens bomberyddere blev tilkaldt. De ankom med bomberobotten Rullemarie, der affyrede et kraftigt skud vand gennem kassen for at uskadeliggøre den.

Derefter blev den anbragt i en såkaldt bombebrønd og fragtet til tekniske undersøgelser, hvor det viste sig, at der var tale om en livsfarlig bombe.

Politiet arbejder ud fra en teori om, at bomben er anbragt som led i en personlig konflikt.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden