Linea Bækkeskov er langt fra den eneste, der er kommet i klemme i de nye SU-regler.
Foto: Thomas Borberg

Linea Bækkeskov er langt fra den eneste, der er kommet i klemme i de nye SU-regler.

Danmark

Studerende: Staten stjæler min SU

Linea Bækkeskov fravalgte SU det første studieår for at få dobbelt SU til sidst - nu er pengene væk på grund af nye regler.

Danmark

»Jeg bliver straffet af staten for at være økonomisk og planlægge mit studium. Og det er oven i købet med tilbagevirkende kraft, så jeg har taget nogle afgørende beslutninger uden at kende konsekvensen. Det er bare ikke fair«.

Sådan siger 20-årige Linea Bækkeskov, der er i gang med en bachelor i international økonomi og handel på Copenhagen Business School, efter at dobbeltklippene er forsvundet med de nye SU-regler.

Hun har mistet omkring 25.000 kroner ved »at være fornuftig« og afmelde sin SU - statens uddannelsesydelse - det første studieår for at gemme dem til at få dobbeltklip af sin SU i slutningen af uddannelsen.

Mange i klemme Linea Bækkeskov er langt fra den eneste, der er kommet i klemme i de nye SU-regler, hvor dobbeltklippene er blevet fjernet. Telefonen har kimet hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

»Jeg har alene fået op mod 50 henvendelser, og mit bedste gæt er, at langt de fleste ringer til deres lokale afdeling«, fortæller Pernille Miller, næstformand hos DSF.

Fra 1. juli 2009 frafalder dobbeltklippene, hvis det står til forslaget fra forligskredsen – V, K, DF, R, S og SF. Forslaget skal til afstemning i det nye folketingssamling.

Lav en overgangsordning
De studerende, der vil komme i klemme som Linea Bækkeskov, er alle begyndt på deres studie i sensommeren sidste år og har fravalgt SU det første år, de har nemlig ikke 12 måneder tilbage af deres studier 1. juli 2009.

»Det er at snyde de studerende, hvis der ikke bliver lavet en ordentlig overgangsordning«, siger Pernille Miller, der især hæfter sig ved, at de studerende har valgt at spare SU-klippene op i god tro.

Og vejledningen for hvordan »fravalg giver dobbeltklip« ligger da også stadigvæk på SU's hjemmeside.

Ingen fritidsarbejde i udlandet
Linea Bækkeskov tog beslutningen om at gemme noget af sin SU til senere i uddannelsen, fordi hun efter nytår skal ud med et eliteprogram, der hedder Globe. I et halvt år skal hun studere i Hongkong og bagefter et halvt år i USA.

»Jeg regner ikke med at kunne have et fritidsjob ved siden af mine studier i udlandet, som jeg har herhjemme. Derfor havde jeg gemt min SU«, forklarer Linea Bækkeskov, der arbejder i et Van Hauen- bageri og som tjener på Axelborg til virksomhedsarrangementer.

Hun opdagede den privatøkonomiske trussel ved en tilfældighed. I en avis så hun en artikel om, at loftet, for hvor meget man må tjene ved siden af SU, var hævet.

Ingen medfølelse hos politikerne

»Jeg har ikke modtaget et brev eller noget. Efter det her kiksede forløb har jeg mistet respekten for det danske system. Det har været fuldstændig umuligt at trænge ind i det politiske system«, fortæller Linea Bækkeskov.

Hun har rendt politikerne på dørene for at påpege det urimelige i situationen:

»Staten stjæler min SU«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce