Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

Bronzestatuen af kong David ved Vor Frue Kirke har været til reparation hos en stenhugger i Sydhavnen. Nu er den forsvundet.
Foto: JENS DRESLING

Bronzestatuen af kong David ved Vor Frue Kirke har været til reparation hos en stenhugger i Sydhavnen. Nu er den forsvundet.

Danmark

Vor Frue Kirke udlover dusør for Kong David-tip

Har du oplysninger om tyveriet af den forsvundne Kong David-statue, ligger der en dusør på 25.000 kroner og venter.

Danmark

Københavns Politi har ikke fået afgørende tip i sagen om den forsvundne statue af Kong David, der blev stjålet i sidste uge fra et stenhuggeri, hvor den var til reparation.

Det får nu menighedsrådet ved Vor Frue Kirke til at udlove en dusør på 25.000 kroner for tip, der atter kan tilvejebringe den store bronzestatue, der måler 3,20 meter og vejer to et halvt ton.

»Det værst tænkelige scenarie er, at statuen bliver smeltet om og solgt. Det kan man få 40.000-50.000 kroner for, så vi tænkte, at hvis vi nu udlovede en dusør på 25.000 kroner, ville det øge chancerne for at finde statuen igen«, siger domprovst Anders Gadegaard til politiken.dk.

Statue forsvandt fra stenhuggeri Bronzestatuen af Kong David har stået til venstre for indgangen til Vor Frue Kirke siden 1860.

Men i juni bragede en flugtbilist ind i statuens sokkel, som blev slået løs.

Siden har Kong David befundet sig hos Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri i Sydhavnen, mens kirkeledelsen har undersøgt, hvordan skaderne bedst kunne udbedres.

Afgørelsen trak ud, og derfor besluttede Vor Frue Kirke for nylig, at statuen indtil videre skulle monteres på sin gamle plads ved siden af Moses foran kirken, selv om skaderne på soklen altså endnu ikke var udbedret.

Det skulle være sket i torsdags, men da chaufføren ankom til stenhuggeriet, fandt han blot en tom sokkel.

Statuen er helt unik

Der findes ingen modeller af Davidstatuen, og hvis den skal genskabes bliver det en langvarig og bekostelig proces.

Den skal formes i ler og støbes i gips. Derefter skal der laves en støbeform ud fra gipsfiguren, og til sidst skal den så genskabes i bronze.

Et arbejde, der vurderes at koste flere millioner kroner.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce