Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

Ifølge Politikens usendte på stedet har politiet anholdt mindst 30 personer ved Sandholmlejren.
Foto: BORBERG THOMAS

Ifølge Politikens usendte på stedet har politiet anholdt mindst 30 personer ved Sandholmlejren.

Danmark

Luk Lejren: Politiet har været ekstremt voldsomt

Politiet har blandt andet kørt ind i demonstranter, siger aktionsgruppen 'Luk Lejren', som demonstrerer ved Sandholm-lejren.

Danmark

Ifølge demonstranterne er politiet usædvanligt voldsomt i sin håndtering af de mange demonstranter ved Sandholmlejren.

»Vi er dybt chokeret, det er helt ude af proportioner«, siger Emil Nielsen, talsmand for Luk Lejren.

»Politiet har været ekstremt voldsomt. Betjentene har kørt ind i demonstranter med deres transitvogne«, fortæller Emil Nielsen.

Tåregas i lejren Politiet skulle også gentagne gange have skudt tåregasgranater direkte mod demonstranterne, og enkelte granater skulle være endt inde i selve lejren.

»Vi prøver nu at trække demonstrationen tilbage, for at få gassen væk fra beboerne«, siger Emil Nielsen.

»Vi kan kun anbefale, at politiet behersker sig og opfører sig efter en demonstration, som er annonceret som en ikke-voldelig demonstration«, siger Emil Nielsen.

Skud mod den sikre zone
Ifølge en af aktivisterne, 45-årige Karina Vestergård, begyndte politiet at skyde tåregas mod den såkaldte 'sikre zone', hvor en stor gruppe demonstranter, blandt andet børn og ældre, befandt sig.

Den store gruppe befandt sig på den rigtige side af det plastikhegn, som politiet har stillet op omkring lejren.

»De er fuldstændig ligeglade, og vi er ikke i nærheden«, fortæller Karina Vestergård, som er en del af den gruppe, som forsøger at komme ind til hegnet.

Det har været en succes

Selv om politiets brug af tåregas har overrasket aktionsgruppen betegner Karina Vestergård aktionen som en succes.

»Der er kommet nogle huller i hegnet, så vores aktion er en succes, og vi har gjort det uden at komme i konfrontation med politiet«, siger hun til politiken.dk.

Inden de tager hjem, vil Karina Vestergårds gruppe prøve at komme frem til hegnet en gang mere.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce