Foto: PETER HOVE OLESEN
Danmark

Udlændinge: Nye kampe om Ungdomshuset på vej

Ungdomshuset er blevet til et politisk kraftcenter for den autonome bevægelse i Nordeuropa. Derfor forsvares huset nu af autonome fra hele verden.

Danmark

Alverdens autonome er med i forsvaret af Ungdomshuset. Det viser lørdagens voldsomme sammenstød med politiet på Nørrebro i København, hvor 273 blev anholdt.

84 udenlandske aktivister fra 13 lande er fortsat varetægtsfængslet og står til at blive udvist.

Men det var ikke de ’rigtige’, som blev anholdt. Den udenlandske kamphær er ifølge en række kilder i miljøet fortsat intakt.

Slap væk i opgangene

De siger, at mange af de anholdte var de mere fredelige demonstranter, som ikke havde den fornødne erfaring i kamp med politiet til at kunne slippe væk. De udenlandske frontløbere undslap derimod gennem opgange i samarbejde med naboer og lokale butiksejere.

»Mange beboere hjalp folk med at komme væk gennem opgangene. Det ligner den samme strategi, som man også har set ved lignende konfrontationer i eksempelvis Kreutzberg i Berlin, hvor man har et godt forhold til mange naboer«, siger irske Eoin Shortt, der fra en mere tilbagetrukket rolle midt i demonstrationen kunne se flugten gennem opgangene.

På den måde slap mange af de fremmeste uromagere væk. De og mange flere er ifølge Politikens oplysninger klar til at komme tilbage, hvis der er brug for dem.

Politiken har i et par måneder fulgt en række autonome bevægelser i blandt andet Tyskland, Sverige, Norge, Irland og Holland, der alle bekræfter, at Ungdomshuset står højt på dagsordenen.

Foruden udlændingenes deltagelse i demonstrationen i lørdags har det givet sig udslag i en lang række støtteerklæringer, demonstrationer og støttearrangementer selv fra fjerne miljøer i Australien, Canada og Rusland.

Og det vil ikke blive mindre, vurderer Ungdomshusets talsperson Anja:

»Hvad der skete i lørdags, vil rejse endnu mere opmærksomhed i det internationale miljø, end vi allerede har. Det betyder yderligere støtte«, siger hun.

Stærk historie
En af Ungdomshusets støtter er Eoin Shortt. Han er 23 år og bor i besættermiljøet i Berlin, hvor han læser filosofi. Han har i fire år været med til at sætte fokus på autonome ideologier i Dublin, men rejste tidligere på året til Berlin for at deltage i den autonome bevægelse der.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For nylig var han med til at besætte et hus i Amsterdam og er nu i København for at deltage i forsvaret af Ungdomshuset.

Hvad mener du, det er ved Ungdomshuset, der trækker så mange folk fra autonome miljøer i hele Europa til København?

»Ungdomshuset er en af de største og ældste huse i Nordeuropa. Jeg kender umiddelbart kun det på Köpenicker Strasse i Berlin, som har samme status. Ungdomshuset har en stærk historie, og rigtig mange folk fra huse i hele Europa har været her mange gange. I nyere tid skyldes det i høj grad K-Town-musikfestivalen, men generelt har Ungdomshuset en uhyre populær scene inden for mange forskellige kunstarter. Faciliteterne er rigtig gode, og huset er virkelig velfungerende. Og så synes mange inklusive jeg, at København er en rigtig fed by«, siger Eoin Shortt.

Hvordan ser du på miljøet omkring Ungdomshuset?

»Ungdomshuset i København har som mange af de besatte huse i det øvrige Nordeuropa været meget koncentrerede omkring sig selv og om at kunne overleve. Det kan jeg godt forstå, men hvis jeg skal være lidt kritisk, så er de alt for lidt politiske. De kalder sig af samme grund for et kulturhus, hvorimod andre huse sydpå kalder sig besættere eller autonome og er mere etablerede i de lokale sociale og politiske bevægelser, hvor man i højere grad forsøger at markere og organisere sig politisk«.

Hvor vigtigt er Ungdomshuset for de europæiske autonome?

»Der er et utrolig stort potentiale i det hus for at kunne skabe sociale forandringer i samfundet. Det bliver interessant at se, hvad der kommer til at ske i København, men også i andre nordeuropæiske storbyer de næste fire til fem år. Der vil komme reaktioner på de velfærdsforringelser, som den danske regering og andre regeringer foretager i øjeblikket. En del af befolkningen vil blive efterladt; de får det svært, og netop det vil blive til et projekt for befolkningen. Der vil i forlængelse af det opstå nye kampe, og der vil blive sat spørgsmålstegn ved den kapitalistiske samfundsorden«.

Tror du dermed, at Ungdomshuset og brugerne i fremtiden bliver mere markante rent politisk?

»Helt klart. Det vil nærmest ske per automatik, når først de sociale forskelle bliver større og mere synlige. Så vil der komme oprør. Det viser historien gang på gang, og det er det, som politikerne vil undgå, og det er derfor, at de helst gerne vil af med huset, tror jeg«.

Betyder det, at der vil komme flere uroligheder den kommende tid?

»Ja, der bliver flere kampe. Alt andet er naivt at tro. Det er jo en vigtig del af den autonome bevægelses våben. De bruger vold og kæmper for at bevare husene, hvis de bliver angrebet af politiet. Det viser historien, og det er folk forberedt på«.

Kan alle huse i Europa samle lige så stor opbakning som Ungdomshuset?

»Nej. Nogle kan – nok mest i Berlin. De har meget af det samme netværk som Ungdomshuset. Men generelt handler det om, at vi alle hjælper hinanden. Derfor ser du også konstante støtteaktioner for hinanden rundt om i hele verden. For tiden er det så i høj grad Ungdomshuset, som er på dagsordenen«.

Stigende radikalisering
Forskningsmedarbejder og tidligere bz-aktivist Rene Karpantschof fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet bekræfter, at der er et kraftigt udenlandsk fokus på Ungdomshuset, og at huset kan have vokset sig til et af de mest betydningsfulde huse i Nordeuropa.

»Desuden har vi set en række støtteerklæringer fra hele Europa, og det tyder på, at mange europæiske autonome ser et angreb på Ungdomshuset som et angreb på hele miljøet«, siger Rene Karpantschof, der fremhæver Ungdomshusets populære punkscene som en af de væsentligste årsager til støtten.

Mens politikerne skarpt tager afstand fra urolighederne og siger, at Ungdomshuset har gravet deres egen grav, så vokser støtten imidlertid fra udlandet.

Og det er helt forudsigeligt, mener Rene Karpantschof, som vurderer, at de seneste måneders mange uroligheder og anholdelser er et udtryk for en stigende radikalisering, der minder om udviklingen af bz-bevægelsen i 80’erne:

»Masseanholdelserne føder en fællesskabsfølelse i miljøet, som vokser og bliver stærkere for hver gang. Politiet håber med deres aktioner at skræmme de unge og udlændingene væk. Men cocktailen med politikernes afvisninger styrker i stedet miljøets projekt«.

Lørdag og søndag var der støtteaktioner for Ungdomshuset med demonstrationer og hærværk i Moskva og Bergen.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce