Sovjetunionens øverste chef, Nikita Khrusjtjov havde også fornøjelsen af at møde statsministerfruen, Helle Virkner, da han var i Danmark i 1964.
Foto: Tage Christensen

Sovjetunionens øverste chef, Nikita Khrusjtjov havde også fornøjelsen af at møde statsministerfruen, Helle Virkner, da han var i Danmark i 1964.

Danmark

Danske spioner stjal Khrusjtjovs afføring

Var Sovjetunionens leder, Nikita Khrusjtjov, syg, da han besøgte Danmark i 1964? Forsvarets Efterretningstjeneste satte en en blik- og rørmester til at finde svaret.

Danmark

Det var midt under Den Kolde Krig, og i den slags gælder alle kneb.

Derfor gik spionerne hos Forsvarets Efterretningstjeneste langt for at finde ud af, om Sovjetunionens leder, Nikita Khrusjtjov, var syg, da han i juni 1964 besøgte København. Der var nemlig spekulationer om den lille mands helbred, og i de vestlige lande forsøgte efterretningstjenesternes analytikere at regne ud, hvad der var ved at ske i Sovjet.

Journalist Hans Davidsen-Nielsens nye bog 'Spionernes Krig' afslører, at FE satte blikkenslagerne ind som fortrop i Den Kolde Krig.

Blikkenslagere med blå briller I bogen skriver Hans Davidsen-Nielsen: »Nikita Khrusjtjov skulle både nå i Mindelunden, Statsministeriet, Folketinget, på Rådhuset og til reception på Langeliniepavillonen, inden han omsider kunne trække sig tilbage til sin luksussuite på Royal Hotel. Hvert minut var optaget på den tv-transmitterede førstedag.

Men selv i et stramt program er der som bekendt ting her i livet, som selv verdens travleste og mægtigste mænd ikke kan komme uden om at afsætte stunder til. Og det var her blikkenslagerbanden kom ind i billedet - blikkenslagere i ordets egentlige betydning.

Efterretningstjenesten sendte deres folk ind på Royal Hotel og fik pillet ved kloakrørene på Krusses toilet, så hans tarmindhold og urin kunne fiskes op og sendes til en analyse, hvis lægelige værdi dog siges at være begrænset.

Man kan sige, at operationen lykkedes, men at patienten rent politisk afgik ved døden. For undersøgelserne tydede ikke på, at Khrusjtjovs helbred fejlede noget videre trods hans cirka 100 kilo fordelt på bare 165 cm.

Men knap var han kommet tilbage fra sin rundrejse i Danmark, Norge og Sverige, før den endelige magtkamp brød ud i Kreml, og i løbet af kort tid havde man i Danmark - i stedet for et sjældent indblik i den sovjetiske leders helbred ­­- en fæces- og urin-prøve fra en nu ubetydelig russisk pensionist.

Pralede med operationen
Det forhindrede dog ikke FE's Peter Ilsøe i at prale lidt af bedriften, da han mødte repræsentanter fra andre vestlige tjenester i NATO senere på året:

»Med hensyn til K.s sygdom, ved De måske, at vi under K.s besøg gjorde en særlig indsats for at opklare hans helbredstilstand... I juni nåede vi frem til den konklusion, hans 70-årsalder taget i betragtning, at han på ingen måder var mærket af fremskreden åreforkalkning. Hans fysik var ligesom hans mentale tilstand mere som en mand på 50 år end en mand på 70 år«, fortalte han ifølge bogen sine kolleger.

Krusses mave kom med til julefrokost

Ifølge bogen var operationen dog ikke helt uden gevist for FE, den endte med at optræde i en sang til tjenestens julefrokost:

»Hvem der forfattede sangen ”Krusses mave”, står hen i det uvisse, for den var hemmeligstemplet og blev makuleret, straks den var afsunget, og latteren havde lagt sig på Kastellet«, skriver Hans Davidsen-Nielsen i 'Spionernes Krig'.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden