Foto: GRARUP JAN
Danmark

Rigshospitalet stævner Danmarks Radio

DR modtager en stævning for dokumentaren 'Når lægen ved bedst', der handler om Rigshospitalet behandling af lungehindekræft.

Danmark

Stærkt krænkende og usande beskyldninger, der er fremsat i ond tro.

Sådan lyder begrundelsen for, at overlæge Jens Benn Sørensen og Rigshospitalet indstævner Danmarks Radios generaldirektør Kenneth Plummer og Mette Frisk, der er tilrettelægger på dokumentarprogrammet 'Når lægen ved bedst'.

Programmet handler om Rigshospitalets praksis i behandlingen af lungehindekræft.

Især overlæge Jens Benn Sørensen beskyldes for at behandle patienter fagligt ukorrekt ved ikke at benytte præparatet 'Alimta' i kemoterapien.

Interviews er klippet fra

Udsendelsen sætter spørgsmålstegn ved, om dette forhold har medført dødsfald og livsforkortelse for nogle patienter.

Rigshospitalet skriver i en pressemeddelelse, at DR under forberedelsen af programmet blev gjort opmærksom på forholdenes rette sammenhæng, men at en lang række interviews med både overlæge Jens Benn Sørensen og myndigheder er klippet fra i dokumentarudsendelsen.

»For Rigshospitalet og overlæge Jens Benn Sørensen er beskyldningerne stærkt krænkende. Hertil kommer, at de ukorrekte og usaglige beskyldninger har medført en betydelig utryghed og nervøsitet hos patienterne og disses pårørende. Slutteligt har de af DR fremsatte beskyldninger skabt mistillid til Rigshospitalet«, lyder det.

Sagen anlægges med påstand om straf for overtrædelse af straffelovens paragraf 267 om injurier. Sagsanlægget har opbakning fra Region Hovedstadens centrale niveau.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce