Tyske højreekstremister demonstrerer i Rostock. Arkivfoto.
Foto: THOMAS BORBERG

Tyske højreekstremister demonstrerer i Rostock. Arkivfoto.

Danmark

Landsretten skal afgøre udlevering af hadmusik-sælgere

Landsretten skal afgøre, om to mænd skal udleveres til Tyskland for at sælge nazi-musik til kunder syd for grænsen.

Danmark

Sagen om udlevering af to musikkøbmænd er kæret til landsretten.

De to mænd kræves udleveret af tyskerne, der vil retsforfølge dem for at sælge musik med nazistisk indhold til aftagere i Tyskland.

Mændene blev anholdt og fængslet af dansk politi i slutningen af august med henvisning til, at teksterne i den kontroversielle musik også var strafbare efter dansk lov.

Opildner til racehad Musikken - blandt dem Kommando Freislers album ' Geheime Reichssache' - opildner til racehad og hylder nazismen, mener de tyske myndigheder.

I Tyskland vil de to mænd blve tiltalt for at bryde racismelovgivningen og for at støtte 'forfatningsstridige organisationer'.

Forsvarere: Forældet sag

I sidste uge afgjorde retten i Helsingør at tyskernes krav om at få fat i de to - en dansker og en tysk statsborger - skulle efterkommes.

Kendelsen er nu blevet kæret til landsretten, som skal afgøre sagen.

Mændenes forsvarere har modsat sig en udlevering og peget på, at sagen er blevet forældet - de handlinger, tyskerne nu vil straffe, skete for mere end fem år siden.

Samtidig vurderer advokaterne, at de tyske anklager ikke er synderligt præcise, og at grundlaget for at udlevere dem derfor ikke er godt nok.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce