0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ekspert: Politi misbruger peberspray

Politiet ser stort på anbefalingerne fra FN's torturkomité, når de bruger peberspray, hvor det ikke er strengt nødvendigt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

Kun i situationer, hvor politiet ellers ville have anvendt stærkere våben, er det på sin plads at bruge peberspray. Det mener Institut for Menneskerettigheder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Institut for Menneskerettigheder kritiserer nu, at Nordsjællands Politi lørdag brugte peberspray mod ti aktivister, som var i gang med en civil ulydighedsaktion.

Instituttets afdelingssouschef, Christoffer Badse, mener, at anvendelsen ligner misbrug.

»Det er en magtanvendelse, som er ude af proportioner. Manden har tilsyneladende ingen våben, og han udgør ingen fare mod mennesker eller ejendom. Hvis ikke det strider mod politiets egne retningslinjer, er det spørgsmålet, om retningslinjerne er gode nok«, siger Christoffer Badse, der er afdelingssouschef til politiken.dk.

Amnesty er enig Han påpeger, at peberspray ikke i sig selv er negativt.

»Men problemet opstår, når det bliver misbrugt. Og risikoen for misbrug er stor, fordi det netop ikke normalt er et dødeligt våben«, siger Christoffer Badse.

Det ligger i tråd med den opfattelse, jurist Claus Juul fra Amnesty International i dag luftede på politiken.dk.

»Tanken var, at peberspray skulle bruges til en nedtrapning af brug af magtmidler, men det lader til at være gået i glemmebogen i praksis«, sagde Claus Juul.

Politiet: Helt efter bogen
Ifølge direktøren for Nordsjællands Politi, Johan Martini Reimann, var anvendelsen dog helt i overensstemmelse med reglerne.

»Hvis vi ikke havde brugt peberspray, havde det været nødvendigt at bruge farligere magtmidler. Det er for eksempel at sætte hundene på de pågældende, det er at bruge knippel, og så er det selvfølgelig i den yderste ende af skalaen at skyde«, sagde han tidligere i dag til politiken.dk.

»Umenneskeligt«
Men Institut for Menneskerettigheder mener, det er et brud på FN's torturanbefalinger at anvende peberspray, når det ikke er absolut nødvendigt.

»Det er et problem, når man vælger at pacificere ved hjælp af smerte. FN kalder den slags 'umenneskeligt'«, siger Christoffer Badse, afdelingssouschef med Institut for Menneskerettigheder.

Udtalelsen kommer efter, at Amnesty har kritiseret politiet for overdreven brug af peberspray.

Kan let misbruges

FN's Tortur Komité har tidligere udtrykt stor bekymring for, at en tilladelse til at anvende ikke-dødelige magtmidler som peberspray vil medføre, at magtmidler bliver anvendt i markant højere grad end før.

»Indførelsen af magtmidler, der ikke slår nogen ihjel, og som er meget let at anvende, kan let føre til misbrug«, siger Christoffer Badse.

Institut for Menneskerettigheder henviser derfor til Tortur Komitéens anbefaling om, at ikke-dødelige magtmidler kun må anvendes i situationer, hvor man tidligere ville have brugt dødelige våben.

Derfor anbefaler det danske Institut for Menneskerettigheder, at politiet kun anvender peberspray i de tilfælde, hvor man ellers havde trukket tjenestepistolen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts