Store skoleelever kan sagtens få pensum ind gennem undervisning med rollespil, mener initiativtager til ny rollespilsefterskole.
Foto: THOMAS BORBERG

Store skoleelever kan sagtens få pensum ind gennem undervisning med rollespil, mener initiativtager til ny rollespilsefterskole.

Danmark

Elever skal lære at regne gennem rollespil

En ny efterskole med rollespil vil kun have sjov undervisning. De gør op med »snærende fag« og med at sidde på sin røv og lære.

Danmark

100 efterskoleelever bliver vækket klokken halv seks om morgenen af tysk- og engelsktalende officerer med beskeden om, at de befinder sig på et rumskib.

Styrersystemet er gået ned, og inden klokken otte skal eleverne have løst et tårn af opgaver for at redde deres firewall.

Sådan kunne en helt almindelig morgen sagtens se ud på den kommende efterskole, Elverskud.

Undervisningen skal være sjov
Den får rollespil som tema og kommer til at ligge i omegnen af København. Den endelig placering er ikke fundet endnu, men skolen har kig på flere lokaliteter.

Skolen vil udbyde 9. og 10. klasse på en anderledes måde.

»Vi vil ikke undervise før, vi har gjort undervisningen sjov. Vi kan sagtens undervise uden en snærende ramme af fag opdelte timer. Vores nerve bliver, at få eleverne til at indleve sig i en situation og så fylde både færdighedsregning, tysk og alt det andet ind i situationen«, siger Malik Hyltoft, der er initiativtager til den nye efterskole, som lige har haft stiftende generalforsamling.

Malik Hyltoft er i dag viceforstander på første rollespilsefterskole, Østerskov Efterskole, i Nordjylland.

Skoletrætte og ordblinde elever tiltrækkes
På Østerskov Efterskole tiltrækker de mange skoletrætte elever. En del af dem har tidligere haft problemer med 'krudt i røven'. De har ikke været gode til at sidde og lytte og lære med traditionel klasseundervisning.

Skolen har også en uforholdsmæssig stor andel af ordblinde elever.

»De ordblinde er tiltrukket af vores undervisningsform, fordi de kan bruge deres intellekt uden hele tiden at skulle stave. Men vi har også ansat ekstralærere til dem«, fortæller Malik Hyltoft.

De flester elever er drenge
På rollespilsefterskolen er der en stor overvægt af drenge. Ni ud af ti elever er drenge.

Pigernes forældre er mere forsigtige og bryder sig ikke om, at deres døtre vil vælge en mere utraditionel uddannelse, fortæller Malik Hyltoft:

»Vi håber meget på, at tiltrække flere piger på den nye skole. Så vi vil tydeliggøre den kreative del af vores skole, i håb om, at pigernes forældre ikke bare får slået interessen for rollespil hen som 'en fase'«, siger han.

Elverskud åbner i sommeren 2009 med formentlig tre klasser. Den første elev er skrevet på ventelisten.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce