I 1982 tildelte regeringen Christiania brugsretten til arealet på ubestemt tid. Det gav ro og tryghed og en anledning til at forbedre husene.
Foto: JOACHIM ADRIAN

I 1982 tildelte regeringen Christiania brugsretten til arealet på ubestemt tid. Det gav ro og tryghed og en anledning til at forbedre husene.

Danmark

Minister lovede Christiania evig tid

Miljøminister tog selv ud på Christiania med Folketingets budskab om, at Fristaden kunne fortsætte på ubestemt tid.

Danmark

Han kom alene, sagde dagens vidne i Christianias retssag mod staten.

Sagen kører i Østre Landsret i København. Christianitterne har stævnet staten for at have opsagt aftalen om christianitternes brugsret til fristaden.

Christiania mener, at aftalen kun kan opsiges, hvis den misligholdes.

På betingelse af lovliggørelse Tidligere miljøminister Erik Holst (S) mødtes ene mand i 1982 med et halvt hundrede christianitter på Christiania. Her lovede han, at Christiania kunne fortsætte på ubestemt tid.

»På betingelse af en lovliggørelsesproces«, som Christiania-advokaternes vidne, Ole Lykke Andersen, sagde i dagens retsmøde.

»Er det ikke lidt besynderligt, at ministeren kommer ene mand på Christiania og mødes med christianitterne«, udspurgte den ene Christiania-advokat sit vidne.

»Næh, det var meget afslappet. Han kom jo med en god nyhed. Det var første gang, vi fik en tidsubegrænset aftale. De andre gange havde det været forlængelser af to og tre års varighed«, sagde Ole Lykke Andersen.

Folketinget ville bevare
Folketinget vedtog 16. marts i 1982 miljøminister Erik Holsts redegørelse om Christiania, som indbefattede en bevaringsplan for fristaden, men også en lovliggørelse af bygninger og virksomheder.

Det skete efter en omfattende rapport om Christiania, udarbejdet af arkitektfirmaet Møller & Grønborg.

Sagde han virkelig sådan?
Men mødet med den daværende miljøminister, fik retsformanden i Landsretten til at undre sig.

»Brugte han ordet 'tidsubegrænset aftale'? Eller er det noget, De siger«, ville han vide.

»Faktisk sagde han, at Christiania kunne fortsætte på ubestemt tid på betingelse af en lovliggørelse«, svarede Ole Lykke Andersen.

Herefter startede en proces, som i løbet af de næste to-tre år skulle gøre Christianias værtshuse og restaurationer lovlige.

Fristadens arkivar
Ole Lykke Andersen flyttede til Christiania i efteråret 1979 og kalder sig selv for fristadens arkivar. Han har løbende deltaget i forhandlinger med myndighederne helt frem til 2008.

Christiania-advokat Christian Dahlager vendte senere i retsmødet igen tilbage til mødet med miljøminister Erik Holst.

Kronen på værket
Han fandt det usædvanligt, at en minister selv tropper op for at fortælle om en Folketingsbeslutning. Endda uden opbakning fra sine embedsmænd.

»Hvad var reaktionen på Christiania, da Holst udtaler disse ord? Hvordan opfatter I det?«, spurgte advokaten.

»Jeg opfattede det som kronen på værket oven på vores gennemførelse af junkblokaden. Det var et klap på skulderen. Nu blev vi anerkendt og anset som en del af København og det danske samfund«, sagde vidnet.

»Hvordan opfattede du det i forhold til din boligsituation? Kunne du nu blive boende?«, spurgte Christian Dahlager.

»Ja«, svarede Ole Lykke Andersen.

Man kan også give lov

Christian Dahlager spurgte vidnet, hvordan Christiania reagerede på betingelsen om lovliggørelse.

»Det var fint nok, så længe nogle af de ting, som Christiania havde udviklet, kunne få lov til at leve videre«, svarede Ole Lykke Andersen.

»Er der et skisma for Christiania mellem normalisering og lovliggørelse«, spurgte advokaten

»Ja. Normalisering opfatter jeg som rigidt. Lovliggørelse kan også handle om at give lov«, svarede Ole Lykke Andersen.

Retsmøderne fortsætter onsdag med vidneafhøring af tidligere forsvarsminister Hans Engell (K).

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden