Elever politianmeldt for at svine lærer

Groft sprog mod en skolelærer på internetisiden Arto har kostet syv elever en politianmeldelse.

Danmark

En »fucking narrøv«, »grim«, »dum«, »klam« og »homo«.

Det er bare nogle af de ting, en skolelærer fra Kroggårdsskolen i Odense på internetsiden Arto er blevet kaldt af en gruppe tidligere elever.

Det har nu fået skoleleder Kalle Hansen til at politianmelde de syv elever, der gik ud af folkeskolen efter sommerferien 2008, skriver Berlingske Tidende.

»Der er overskredet nogle grænser for, hvad man kan tillade sig i det offentlige rum. Jeg er ikke i tvivl om, at de ikke har tænkt over, hvad de har gjort. De har brugt deres interne sprog og ikke tænkt over, at de lagde det ud i det offentlige rum, men jeg synes, det er nødvendigt at politianmelde det. Jeg synes man, som den kulturbærende institution folkeskolen er, er tvunget til at sætte nogle grænser og sige, at her stopper legen,« siger skoleleder på Kroggårdsskolen Kalle Hansen.

En måde at kommunikere på Selv om eleverne stoppede på skolen før sommerferien, er debatten på Arto forsat indtil den 13. oktober 2008.

Hos Danmarks Lærerforening mener man, at det er vigtigt, at skolerne får nedskrevet nogle retningslinjer.

»Vi må erkende, at vores virkelighed er, at den virtuelle virkelighed også er en måde at kommunikere på. Man skal tage det op med eleverne og få nogle retningslinjer for, hvad man i givet fald gør. Det er vigtigt, at man får det vendt til, at det er en sag for skolen og ikke en personsag«, siger formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening Astrid Schjødt Pedersen.

Et kæmpe problem
Skoleelever uenige I Danske Skoleelever mener man, at det er et kæmpe problem, at der overhovedet er nogle elever, der kan finde på at svine lærerne til på den måde, men man mener, at der skal en pædagogisk indsats og en dialog mellem skole og hjem til.

»Vi er fuldstændig uenige i, at en politianmeldelse kan være et pædagogisk redskab. Vi er dybt uenige i, at man går så drastisk til værks som at politianmelde dem, og vi tror, at skoleledelsen har gjort det for at skræmme eleverne. Det mener vi er en forkert måde«, siger formand for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer.

Skoleleder på Kroggårdsskolen Kalle Hansen er enig i, at man skal i dialog og har derfor taget fat i forældrene og SSP i kommunen.

»Generelt gør vi meget pædagogisk. Vi underviser eleverne i brug af nettet, men også i etik og moral på nettet«, siger han og understreger, at man håber at få sendt et klart og tydeligt signal til elevgruppen og også elever ud over landet om at være opmærksomme på, hvad de laver.

Fjernede indlæg

Hos Odense Politi kan politikommissær Leif Sigvardt ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger:

»Den er omfattet af straffelovens paragraf 267 om at krænke en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger. Hvis de skulle blive dømt for det, er straframmen bøde eller fængsling i op til fire måneder [Note] Vi vil vurdere om der også er trusler i sagen, men fornærmelser som man sender ud via Arto er privat«.

Arto fjernede i går eftermiddag debatindlægget fra nettet.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce