Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Justitsministeren vil ikke politianmelde PET-chef

Den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste får ikke den politianmeldelse, som han har efterlyst fra justitsministeren, der indskærper tavshedspligt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Justitsministeren ser ingen anledning til at melde den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen, til politiet for at bryde tavshedspligten.

Det oplyser ministeriet til Ritzau i dag.

Ministeren har ingen kommentarer til, at den tidligere chef for PET i går angreb ham for at være tæt på magtmisbrug. Bonnichsen opfordrer ministeren til at melde ham til politiet, hvis han har gjort noget ulovligt.

Indskærper tavshedspligt Den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste har fået sin tavshedspligt indskærpet af justitsminister Brian Mikkelsen (K).

Det er sket gennem en generel påmindelse om, at tidligere ansatte har tavshedspligt, så de ikke afslører arbejdsmetoder hos efterretningstjenesten.

Det handler om den såkaldte tunesersag, hvor efterretningstjenesten ikke viser nogen beviser for at erklære en mand farlig.

Kommenterer tunesersagen

Bonnichsen mener, at justitsministeren er på kanten af magtmisbrug for at lukke munden på den tidligere PET-chef.

Ifølge Bonnichsens udtalelser til avisen B.T. tyder meget på, at mistanken mod tuneseren er baseret på en kilde, hvis troværdighed er ukendt.

Bonnichsen har opfordret ministeren til at melde den tidligere PET-chef til politiet, hvis han har gjort noget ulovligt.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden