Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: JACOB EHRBAHN
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professorer bakker Bonnichsen op

To juraprofessorer støtter tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, som føler sig angrebet af justitsministeren.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen får opbakning fra to jura-professorer, efter at justitsminister Brian Mikkelsen (K) har indskærpet hans tavshedspligt.

Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, mener, at justitsministeren forsøger at skræmme Bonnichsen. Den tidligere operative chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) har udtalt sig i sagen om tuneseren, som PET mistænker for mordplaner uden at fremlægge beviser.

Justitsministeren har på et spørgsmål om Bonnichsen fra Dansk Folkeparti skriftligt indskærpet, at tidligere PET-ansatte skal passe på, at de overholder tavshedspligten.

Træder på ytringsfriheden Professor i forvaltningsret Carsten Henrichsen mener, at Bonnichsen har grund til at føle sig krænket af justitsministeren.

Formelt har ministeren ikke begået magtmisbrug, men holdt sig på den rigtige side af Grundloven og ytringsfriheden. Da ministeren formelt understreger, at han ikke udtaler sig i den konkrete sag, har han dækket sig ind.

»Men han går tæt på«, siger Carsten Henrichsen, Københavns Universitet.

Professor Jørn Vestergaard er ikke i tvivl om, at Brian Mikkelsen træder på Bonnichsens ytringsfrihed.

Floromvundne formuleringer

»Ja, mon ikke! Ministerens svar til Retsudvalget er da groft intimiderende. Ministeren mere end antyder jo i brede vendinger, at Bonnichsen med sine udtalelser har skadet efterretningsvæsnets arbejdsvilkår. Selv om de mistænkeliggørende beskyldninger er pakket ind i floromvundne formuleringer af generel karakter, er de ikke til at misforstå«, siger Vestergaard.

»Det er i den sammenhæng særlig problematisk, at justitsministeren er landets øverste anklager. Hvis anklagemyndigheden mener, at der er noget at komme efter, bør man tone rent flag og sigte Bonnichsen. I modsat fald bør man respektere hans ytringsfrihed fuldt ud og ikke udsætte ham for noget, der nærmer sig forsøg på karaktermord, sådan som ministerens svar til Retsudvalget er udtryk for«, siger professoren i strafferet.

DF kommer med injurier

Dansk Folkeparti sammenlignede søndag Hans Jørgen Bonnichsen med Frank Grevil, som fik fire måneders fængsel for at lække fortrolige oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

»At sammenligne Bonnichsens udtalelser med Grevils svarer til at betegne dem som strafbare. Det er principielt set en injurie, hvis der ikke kan føres sandhedsbevis«, siger Jørn Vestergaard.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden