0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politi til attentatmand: Meld dig nu

»Pak en lille taske med en tandbørste«. Sådan lyder opfordringen til den attentatmand, der i går forsøgte at likvidere HA-rocker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Det var her på Joe & The Juice i Ny Østergade nær Strøget i København, at HA-rockeren Brian Sandberg blev forsøgt likvideret i går eftermiddag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den unge mand, som i går affyrede to pistolskud mod HA-rockeren Brian Sandberg, bør hurtigst muligt melde sig selv.

Det er beskeden fra souschef i drabsafdelingen hos Københavns Politi, Henning Schou Kofoed.

»Han skal bare komme. Jeg vil opfordre ham til at pakke en lille taske med en tandbørste og melde sig selv«, siger Henning Schou Kofoed, der vurderer, at manden vil være mere sikker i politiets varetægt, hvis nogen er ude efter ham i øjeblikket.

Flere kameraer fangede manden Han siger, at politiet endnu ikke kender mandens identitet, selv om det er i besiddelse af en stribe billeder af gerningsmanden.

Flere overvågningskameraer har fanget manden, da han rettede pistolen mod Brian Sandberg, som sad på den anden side af en rude i cafeen Joe & The Juice i det centrale København.

Overvejer at vise billeder frem

Hvis ikke manden melder sig selv, overvejer politiet at offentliggøre de afslørende billeder.

»Vi håber snart at få ham identificeret. Vi kan ikke udelukke, at der er en kollega i byen, der kender ham. Og det kan godt være, at vi offentliggør et billede af gerningsmanden, men det bliver ikke i dag«, siger Henning Schou Kofoed.

Hvis billedet offentliggøres, er det desuden politiets vurdering, at også rockermiljøet lettere vil kunne identificere gerningsmanden.

Annonce