Foto: LEHMANN MARTIN
Danmark

Debat: Etisk Råd vender sig mod omskæring af drenge

Medlem af Etisk Råd mener, at små drenge bør beskyttes mod omskæring. Muslimsk læge frygter et forbud, fordi man ikke kan tilintetgøre kulturelle normer.

Danmark

Vi taler ikke så meget om det, fordi det handler om noget så personligt som tissemænd. Tissemænd, der bliver skåret i. Hvert år bliver omkring 300 drengebørn omskåret herhjemme.

Det er primært jødiske og muslimske drenge. Og indgrebet udføres af kulturelle eller religiøse grunde. Men det er et brud på barnets integritet, og derfor bør det forbydes, mener Kitt Louise Strand, medlem af Etisk Råd:

»Disse drenge har brug for beskyttelse. Vi kan ikke sidde konsekvenserne overhørig. Det præger dem for livet med blandt andet nedsat følsomhed«.

Kitt Louise Strand tilføjer, at indgrebet på børnene er i strid med FN-konventionerne.

Religiøst dogme Hun har stor respekt for et behov for at markere overgange i livet, men mener, at dette indgreb er et religiøst dogme, som skal udfordres, fordi tankegangen bag er oldnordisk. »Bevæggrundene for at gøre det er forældet, hygiejnen er intet problem i dag. Det er ikke etisk forsvarligt anno 2007 ikke at gribe ind. Hele kroppen har en funktion – såvel øjenlåg som forhud«, siger Kitt Louise Strand. Hun ønsker ikke »at banke et forbud hurtigt igennem«, men vil gerne gå den pæne vej ved at rejse debatten og påvirke forældrene til disse børn i første omgang. Men lykkes det ikke at udfordre deres ønske om omskæring med viden, må der et forbud til – som vi fik det med særloven mod omskæring af pigebørn i 2003. Der er en mening med slimhinderEtisk Råd har ikke behandlet spørgsmålet og har derfor ingen samlet holdning til omskæring. Men formanden, læge Ole Hartling, finder indgrebet forkert, fordi der er en mening med, at slimhinder i kroppen er beskyttet af hud. Forhuden har en fysisk funktion, og den mistes ved omskæring: »Jeg vil gerne medvirke til at beskytte drengenes ret til selv at bestemme, om de vil omskæres senere i livet. Eller også må man markere det som en rent symbolsk handling«, siger formanden og henviser til nogle amerikanske jøder, der har fundet på en ’light’ udgave af ritualet, således at de kun prikker i tissemanden med en nål for at få det afgørende blod til at løbe, men bevarer forhuden intakt. Amneh Hawwa, læge, gynækolog og sexolog, har svært ved at se, hvad det danske samfund skulle få ud af et forbud mod omskæring. »Folk vil fortsætte med traditionen, selv om det blev forbudt. Jeg frygter, hvad der ville ske, hvis det ikke var muligt at få udført på autoriserende klinikker. Forældrene ville heller ikke tage deres barn på hospitalet, hvis der efterfølgende kommer blødning eller andre komplikationer«, siger Amneh Hawwa, der selv er muslim.

Problem for integrationen

Hun mener, at et forbud blot vil medvirke til et yderligere anspændt klima herhjemme, hvor debatten i forvejen gang på gang drejer sig om at afskaffe den muslimske kultur og traditioner – uanset om det er tørklæder eller andre ritualer: »Et forbud mod omskæring vil være et signal om, at vi ikke vil acceptere muslimske og jødiske skikke. At man ønsker at tilintetgøre kulturelle normer. Det vil ikke være godt for integrationen. Derfor frygter jeg debatten om omskæring«. Kitt Louise Strand mener, at vi har undslået os debatten om drengebørnene alt for længe: »Vi har med rette bandlyst omskæring af pigebørn. Indgrebet mod drengene kan ikke ligestilles, men de skal hjælpes – også selv om vi løber den risiko at træde nogen over tæerne«. Etisk Råd og Børnerådet holder i dag debatdagen ’Kroppen – hvem bestemmer’, der ud over omskæring kommer til at handle om tatoveringer, piercinger og kosmetiske indgreb på ganske unge.







Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce