0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

R: Ingen grund til jubel over rigere arbejdsløse

En ny undersøgelse viser, at kontanthjælpsmodtagere er blevet bedre til at betale deres regninger. Men regeringen har ingen grund til jubel, siger oppositionen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
FRANDSEN FINN
Foto: FRANDSEN FINN
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Regeringen jubler over den nye undersøgelse fra SFI, der viser, at kontanthjælpsmodtagere er blevet bedre til at betale deres regninger trods det kontroversielle kontanthjælpsloft.

Men der er absolut ingen grund til at rose regeringens socialpolitik. For den eksisterer ikke, siger de radikales socialordfører Martin Lidegaard.

»Når man kigger på marginalisering, antallet af folk, der bliver smidt på gaden og misbrug, så er det entydigt, at dårligt stillede får det værre. Vi ved positivt, at med en socialpolitisk vinkel, er kontanthjælpsloftet decideret ødelæggende for menneskers mulighed for at finde deres eget liv igen«, siger Martin Lidegaard til Ritzau.

Fravælger rejser og tandlægebesøg
Undersøgelsen viser, at kontanthjælpsmodtagerne er blevet bedre til at betale deres husleje og udgifterne til el, gas og telefon. Men det skyldes den hjemlige højkonjunktur, siger Martin Lidegaard.

Han påpeger, at undersøgelsen også viser, at to tredjedel af kontanthjælpsmodtagere har måtte undvære at holde ferie på grund af økonomiske kvaler. Og over halvdelen har fravalgt tandlægebesøg af samme årsag. De oplysninger får Enhedslisten op i det rødeste felt.

»Det er desværre et faktum, at den øgede velstand ikke er kommet de dårligst stillede til gode. Og regeringen har ikke gjort noget som helst for at ændre ved der«, siger Jørgen Arbo-Bæhr.

Ministerens spisevaner
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er mildest talt ikke enig i oppositionens bekymringer. For SFI’s undersøgelse viser, at kontanthjælpsmodtagerne har fået det bedre under den nuværende regering, fastholder han.

»Tallene viser, at den voldsomme kritik, som oppositionen fører frem mod regeringen, ikke svarer til den virkelighed, som kontanthjælpsmodtagerne oplever«, siger Claus Hjort Frederiksen til Berlingske Tidende.

Men det er beskæftigelsesministeren, der har problemer med virkelighedsopfattelsen, skyder Enhedslisten tilbage.

»Claus Hjort må have spist noget, han ikke kunne tåle, når han bruger undersøgelsen til at forsvare kontanthjælpsloftet. Det siger undersøgelsen nemlig ikke noget som helst om. Men Claus Hjort vil tilsyneladende hellere lukke øjnene for problemerne, end at gøre noget ved dem«, siger Jørgen Arbo-Bæhr.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce

  • Mest læste