Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JENS DRESLING
Foto: JENS DRESLING

Politiet på gerningsstedet i aftes. Skudhuller i bildøren vidner om et målrettet drab (se billede nederst i artiklen).

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Drab i Mjølnerparken var »målrettet«

Den konsekvente udførelse af et drab i aftes i Mjølnerparken ligner et bandeopgør. Men offeret er ikke bandemedlem.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Drabet på en 25-årig mand i Mjølnerparken i aftes ligner på mange måder et opgør mellem rockere og indvandrerbander.

Manden var af udenlandsk herkomst, og vidner oplyser, at de formodede gerningsmænd er beskrevet som »dansk udseende«.

Ser meget målrettet ud Desuden faldt skuddene alt andet end tilfældigt – et billede af offerets bil viser 12 skudhuller i en enkelt bildør.

»Det ser meget målrettet ud. Skudafgivelsen er meget koncentreret«, siger efterforskningsleder Henrik Svindt til politiken.dk.

»Måden, det foregik på, den brutale nedskydning med automatvåben, stedet, det skete, vidner alt sammen om, at det kan være en del af bandekonflikten«, siger han.

Ikke klokkeklart bandemord
Han understreger dog, at der også er indikationer på, at der ikke er tale om et endnu et drab i krigen mellem rockere og indvandrerbander.

»Det er ikke klokkeklart, for vi ved, at den dræbte ikke har banderelation«, siger efterforskningslederen. Der også oplyser, at offeret ikke bar skudsikker vest, hvilket ofte er tilfældet for medlemmer af bandemiljøet.

Henrik Svindt kan ikke afvise, at gerningsmændene har troet, at offeret var en anden.

Drabet skete i går aftes omkring klokken halv ni. Den 25-årige kørte ud i Mjølnerparken i en blågrå Toyota Carina sammen med et familiemedlem. Familiemedlemmet forlod bilen for at løbe et privat ærinde i en lejlighed, mens den 25-årige ventede i bilen.

Fire skud i ryggen
Da familiemedlemmet vendte tilbage, undrede han sig over, at der holdt en bil, som han beskriver som en sølvgrå kassevogn, bag ved Toyotaen. Men han tænkte ifølge politiet, at den nok ville flytte sig, når han skulle ud.

Familiemedlemmet nåede lige akkurat at sætte sig ind i bilen for at køre videre, da der faldt mindst 13 skud. Den 25-årige blev ramt af fire skud i ryggen, og selv om han modtog behandling på stedet, døde han en time senere.

Politiet har afhørt vidner og efterlyser flere, der har set den sølvfarvede eller mørke kassevogn/varevogn køre fra stedet. Der sad mellem to og fire personer i vognen.

Bronzefarvet bil med mænd med hætter

Andre vidner har desuden fortalt om en bronzefarvet eller gullig personbil, hvori der sad to personer, begge med hætte på.

Bilen kørte fra gerningsstedet i høj hastighed, og Henrik Svindt oplyser, at »der kan være tale om en følgebil«.

Den dræbte 25-årige var kendt af politiet for en »lille sag af mindre betydning«.

Siden august sidste år har København været ramt af 61 skudepisoder. Mindst 27 af disse vurderes ifølge politiet at have relation til bandeopgøret.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden