Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

»Har der igen været skyderi. Det godt nok ubehageligt«

Imens forpipasserende rystede på hovedet af nye skud i bydelen, bevogtede frysende politi gerningstedet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På hjørnet af Korsgade og Griffenfeldtsgade ligger to-tre patronhylstre.

Rundt om dem er tegnet hvide cirkler, og hele vejen rundt om har politiet hængt deres plastikafspærring, imens en lille gruppe politifolk sørger for at beskytte beviserne.

Lige her blev en 32-årig mand skudt i ryggen kort før klokken tyve i aften, imens han sad i sin bil sammen med en kammerat, som er uskadt. Ifølge politiet er ingen af dem umiddelbart indblandet i noget med bander.

Beboere lukkes igennem Gerningsmændene skulle angiveligt være to cyklister, som øjensynlig ikke lod sig skræmme af den politi-taskforce, som i forvejen er massivt til stede i bydelen.

Politiet vil ikke fortælle, hvad der sker, og selv om de forbipasserende er nysgerrige, er der ikke mange, som stopper op.

Livet går videre, også for en mand med mellemøstlig baggrund, som får lov at passere afspærringen med sin lille sovende datter på armen, imens hans to følgesvende må blive bag plastikafspærringen.

»Har der været skyderi igen? Det er godt nok ubehageligt«, siger en af dem. I lighed med andre i bydelen, ønsker han ikke at oplyse sit navn.

Al Jazeera dækker Nørrebro-skyderier

I baggrunden står en journalist fra Al Jazeera, som er i byen på en anden opgave.

Han fortæller kameraet om bandekrigen, og imens nyheden gøres klar til nyhedskanalens mellemøstlige publikum, rykker politiet deres afspærringen længere frem.

Politifolkene, som står og fryser på Nørrebro i aften, virker næsten som om sikring af gerningssteder for skyderi er ved at være rutine.

Det er det på en måde også. Det er kun godt ti dage siden en ung mand sidst blev skudt på Korsgade på Nørrebro.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden