0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Metroen kører hele døgnet fra mandag

Der er nu så meget styr på vedligeholdelse og sikkerhed, at Københavns metro kan køre i døgndrift alle ugens dage.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Københavnere og hovedstadens besøgende kan fra på mandag køre med metro døgnet rundt - alle ugens dage - i stedet for kun i weekenden som nu.

Det oplyser P4 København.

Fra sin fødsel har Metroen kunne køre i døgndrift, men den har hidtil holdt en pause på hverdage mellem et og fem om natten.

Det er nemlig først nu, at der er fuldstændig styr på, hvordan vedligeholdelse og sikkerhed skal tackles, når de 34 tog i systemet kører hele tiden.

Erhvervslivet har bedt om det
Administrerende direktør i Metroselskabet, Anne-Grethe Foss, tror på, at der er kunder til døgndrift.

»Vi har mange henvendelser fra lufthavnen og andre store arbejdspladser, hvor man gerne vil have mulighed for, at medarbejderne kan køre om natten. Og så tror vi da også, at det vil være en frihed, vi giver til københavnerne, at nu kan man komme hjem, når man har været i byen, når som helst«, siger Anne-Grethe Foss til P4 København.

Dropper det, hvis togene er tomme
At køre i døgndrift er ikke væsentligt dyrere for Metroen. Men det er københavnerne selv, der afgør natkørslens skæbne, forklarer direktøren.

»Hvis der er ekstremt få, der benytter det, må vi tage det op til overvejelse igen. Det tager lidt tid, før kunderne vænner sig til det, så i begyndelsen vil der nok ikke være så mange, men det tror vi på, der kommer«, siger Anne-Grethe Foss.