Ikke al kritik af jøder eller muslimer er islamofobi eller antisemitisme, sagde en af forskerne i debatten på Københavns Rådhus i dag. Arkivfoto
Foto: LARS HANSEN

Ikke al kritik af jøder eller muslimer er islamofobi eller antisemitisme, sagde en af forskerne i debatten på Københavns Rådhus i dag. Arkivfoto

Danmark

Københavnske indvandrere føler sig diskrimineret

Hovedstadens jøder og muslimer er mødtes med en række forskere for at udtænke løsninger.

Danmark

Oplysning, oplysning og mere rummelighed.

Det skal forhindre både antisemitisme og islamofobi.

Det var i hvert fald nogle af løsningsforslagene ved det forskertræf, Københavns Kommunes integrationsborgmester Jacob Hougaard (S) ledede i dag.

Træffet kommer som en opfølgning på den plakatkampagne, hovedstadens borgere kan se i øjeblikket, hvor Mosaisk Troessamfund og Muslimernes Fællesråd i fællesskab siger, at 'Antisemitisme og islamofobi – ikke i vores by!’.

Diskrimination udbredt Integrationsborgmesteren indledte med at sige, at Københavns Kommunes egne undersøgelser viser, at op mod hver fjerde indvandrer føler sig diskrimineret, mens hver tredje ikke føler, at de er en del af det danske samfund.

En række forskere var derfor inviteret bag rådhusets tykke mure for sammen med repræsentanter for det jødiske og det muslimske samfund at komme med ideer til, hvad man kan gøre for at fremme inklusion og undgå hadet.

Vi skal vide mere
Og et af de løsningsforslag, som gik igen, var behovet for oplysning.

»Vi må være mere åbne for, hvad religion betyder for et menneske. Der er for lidt undervisning og oplysning om det, fordi vi har været igennem en sekulær periode«, som for eksempel seniorforsker Cecilie Banke, fra DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier, sagde.

Der var derfor også et forslag om at producere undervisningsmateriale, som netop tager udgangspunkt i byens religioner.

Mere rummelig folkeskole
Forsker Annette Haaber Ihle står bag et forskningsprojekt om de muslimske friskoler, og hendes forskning viser, at en tredjedel af forældrene ofte vælger en muslimsk friskole, fordi de ikke føler, at der er plads til dem i folkeskolen.

»Og taler man med folkeskolelærerne, siger de ofte, at vi ikke kan have religion i folkeskolen. Men der er masser af kristendom i folkeskolen. Og jeg mener, at lærerne skal forsøge at give børnene lov til at have deres religiøse identitet i skolen«, siger Annette Haaber Ihle fra Københavns Universitet.

Hun opfordrer til, at lærerne kommer på skolebænken, så de bliver bevidste om, hvordan de viser respekt for de religiøse følelser i dagligdagen.

Kritik kan også være berettiget

Der var også forskere, der påpegede, at vi mangler viden om, for eksempel islamofobi, og som Lene Kühle sagde, så er det ikke al kritik af muslimer, der er islamofobi.

»Det er vigtigt at være bevidst om, hvad der er legitim kritik, og hvad der er diskrimination. For eksempel har konflikten i Gaza fyldt meget i muslimske kredse, men det er ikke nødvendigvis antisemitisme, men måske legitim kritik. Vi skal passe på, at vi ikke kaster begreberne efter noget, som er legitim kritik«, sagde lektor Lene Kühle fra Aarhus Universitet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce