Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Boligforening smider otte beboere med familier ud

Naboerne er utrygge og flytter. Derfor vil boligforening smide otte ballademagere og deres familier på porten.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Beboerne har ret til at sove trygt om natten.

Det mener Himmerland Andelsboligforening i det østlige Aalborg, der derfor vil smide otte frygtede beboere og deres familier ud. Det fortæller P4 Nordjylland.

Boligforeningen har haft problemer med otte unge. Men foreningen vil også smide deres familier ud. Også selv om det i flere tilfælde er familierne og ikke den unge, der sidder med lejemålet. Det oplyser formand for Himmerlands Andelsboligforening Peter Anker til politiken.dk.

Ifølge formanden i den almene boligforening har beboerne optrådt truende over for hele bebyggelsen og været voldelige over for enkelte beboere. De har også solgt narkotika fra lejlighederne, begået indbrud og udøvet hærværk i området.

»Når man flytter ind i et fællesskab, er der nogle regler, der skal overholdes. Men de her mennesker lever i deres egen verden«, siger han.

Familier kan smides ud Formand for Lejernes Landsorganisation (LLO) mener, at Andelsboligforeningen er urimelig. »Det er urimeligt, at hele familien bliver ramt af, at en enkelt ikke kan opføre sig ordentligt. Det er jo kollektiv straf«, siger formand for LLO Klaus Hansen til politiken.dk

Men juridisk set er der ifølge LLO hjemmel til at smide både søskende og forældre til de unge ud.

Sidste år fik Brabrand Boligforening i Gjellerup nemlig rettens ord for, at de kunne sætte to familier på gaden. En dreng fra hver familie havde flere gange begået grov kriminalitet mod ældre mennesker på stier i kvarteret og i de ældres hjem. Her valgte landsretten at veje hensynet til beboerne tungest.

Men boligselskabet skal ikke optræde som politibetjent, mener LLO:

»De sociale myndigheder må træde i karakter og holde de unge ude af den onde spiral. De burde have grebet ind langt tidligere. Man kan kun have en myndighed. Og det bør ikke være boligselskabet. Boligselskabet skal ikke agere politi«, konstaterer LLO’s formand, Klaus Hansen.

Flere af de unge er under den kriminelle lavalder, oplyser boligforeningen.

Sætter hårdt mod hårdt

Himmerland Andelsboligforening mener dog, at den bliver nødt til at handle.

»Hvis ikke vi griber ind nu, bliver boligområdet til en ghetto, hvor den enkelte lever sit eget liv. Så nu sætter vi hårdt mod hårdt«, siger formand for Himmerland Andelsboligforening Peter Anker om begrundelsen for, at boligforeningen nu vil opsige lejemålene på de otte lejligheder, hvor de unge bor.

Og Andelsboligforeningen får opbakning hos kommunen.

»Det, synes jeg, er i orden, for man kan spørge: Hvem skal man tage hensyn til? Den enkelte kriminelle? Eller et boligkvarter?«, siger socialrådmand i Aalborg Kommune Mai-Britt Iversen (S) til P4 Nordjylland.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden